Politihund fik bid

Indbrud i Lægehus i Vodskov i nat endte skidt for tyven. En politihund opsnappede ham tæt på gerningsstedet med en sort sæk over skulderen..

Nordjyllands Politi blev tilkaldt af alarmselskabet klokken 5 i morges. En mand befandt sig på det tidspunkt inde i Lægehuset på Vodskovvej. Da en patrulje kort efter var på stedet får de øje på tyvene, som forsøger at stikke af.

En politihund bliver sat ind i en kort jagt, der ender med, at tyven bliver fastholdt i den ene underarm - lige efter politihundenes ABC.

Ifølge vagtchef Frank Liltorp er den 43-årige gerningsmand en særdeles god bekendt af politiet.


Seneste nyt

fra Nordjylland