Politiker: Kommune bør ikke støtte til musical

Den meget omtalte musical, Lyset over Skagen, er tæt på konkurs, fordi billetsalget har svigtet. Men nu gir Frederikshavn Kommune ½ million kroner i støtte og redder dermed opsætningen. Men det er der utilfreshed med i byrådet

Lyset over Skagen har fået masser af stjerner fra anmelderne, men publikum gider ikke fortællingen om malerne; kun 6.500 har set Maria Lucia og alle de andre. Derfor spøtter Frederikshavn Kommune nu penge i den tomme musical-kasse. Men det er noget erhvervslivet bør tage sig af, mener nogle.

- Kommunen bør ikke være dem, der bærer de her ting igennem. Kommunen bør tage initiativ og være dem, der moralsk støtter det, men økonomisk burde der være andre der støtter det her, siger byrådsmedlem Søren Visti Jensen fra SF til TV2/NORD

Borgmester Erik Sørensen er uenig.

- Vi skal huske på, at til Lyset over Skagen er der blevet givet samlet 12-14 millioner inden man gik i gang med produktionen og den væsentligste part kommer fra det private erhvervsliv, så vi sluperer op, siger Erik Sørensen (Soc.dem) til TV2/NORD.

På et økonomiudvalgsmøde onsdag stemte SF'eren Søren Jensen godt nok for at man gir støtte - men i fremtiden skal det ikke være kommunens ansvar at lukke de økonomiske huller i en kulturel begivenhed

- Vi har et meget trængt budget i forvejen, vi har svært ved at leve op til det, vi lover vores ældre borgere og mange andre ting, så vi bør begrænse underskudsdækningen mest muligt, forklarer Søren Visti Jensen fra SF.

Floorball VM i Fredrikshavn i maj måned gav også underskud - samlet betaler Frederikshavn 750.000 for den dårlige økonomi for både sport og musical - en nødvendighed mener borgmesteren

- Hvis vi vil have de store idrætsbegivenheder til byen, skal vi stadig være med til at give penge som kommune, og det skal vi, fordi det giver afkast, slutter borgmester Erik Sørensen.


Seneste nyt

fra Nordjylland