Politikere i aktion for Maarup Kirke

Med lokal opbakning vil nordjyske folketingsmedlemmer arbejde for en kystsikring

Flere nordjyske folketingspolitikere er klar til at støtte en løsning, der kan redde Maarup Kirke fra at styrte i havet.

Det fremgik på et møde, som kirkens forkæmpere havde arrangeret i går, fortæller P4 Nordjylland.

- Forudsat at der er en fuldstændig lokal opbkaning, så vil de nordjyske folketingsmedlemmer aktivt gå ind og støtte en kystsikring af området, siger talsmand Glenn Allart Andersen.

Det kan komme til at koste mange millioner kroner at sikre skrænten foran kirken, der kun er ni meter fra kanten. Ifølge Glenn Allart Andersen gav politikerne udtryk for, at staten kan bevilge penge til formålet, men det er også et krav, at lokale lodsejere skal give et økonomisk bidrag.


Seneste nyt

fra Nordjylland