Politikerreaktioner: Bor efter skifergas i Nordsjælland næste gang

Total har opgivet at lave en forretning ud af at bore efter skifergas i Nordjylland - indtil videre. Det får politikere til at reagere på tværs af Folketingssalen.

Energiselskabet Total og Nordsøfonden har leveret sin licens til at bore efter skifergas i den nordjyske undergrund tilbage til Energistyrelsen.

- Totals undersøgelser har vist, at der findes alunskifer i en 40 meter tykt lag i undergrunden ved Dybvad, og at der finde alunskifer i materialet. Geologien og gasindholdet er tilfredsstillende, men mængden er så lille, at det for nuværende ikke kan betale sig at udvinde skifergasen, forklarer den netop afgåede direktør for Nordsøfonden, Peter Helmer Steen, der har stået i spidsen for prøveboringen. 

Beslutningen om at tilbagelevere licensen vækker jubel i lokalbefolkningen og naboer til området, hvor der er blevet prøveboret. Tilbageleveringen får også Christiansborg-politikerne til at reagere. 

Se her et udpluk af politikernes kommentarer: 

Hvis der igen skal bores efter skifergas i Danmark, så mener jeg, at man skal gøre det i Nordsjælland, siger Bjarne Laustsen. 
Hvis der igen skal bores efter skifergas i Danmark, så mener jeg, at man skal gøre det i Nordsjælland, siger Bjarne Laustsen. 

- Hvis der igen skal bores efter skifergas i Danmark, så mener jeg, at man skal gøre det i Nordsjælland. Efter min mening har Nordjylland bidraget nok. Jeg arbejder videre på at få en høring om skifergas. Vi ved stadig alt for lidt om området, og før jeg vil kunne tage stilling til, om man eventuelt skal fortsætte boringer i Danmark - eller helt forbyde boringer efter skifergas, så skal vi have en høring, siger det nordjyske folketingsmedlem fra Socialdemokratiet, Bjarne Laustsen, der også er medlem af Energiudvalget. 

Det er stærkt glædeligt, at vi nu siger endegyldigt farvel til Total, siger Torsten Gejl.
Det er stærkt glædeligt, at vi nu siger endegyldigt farvel til Total, siger Torsten Gejl.
Foto: Steen Brogaard

- Det er stærkt glædeligt, at vi nu siger endegyldigt farvel til Total. Vi skylder en stor tak til hele modstandsbevægelsen mod skifergasudvinding i Danmark. Nu skal vi have et stop for udstedelse af licenser, der varer til solen brænder ud. Derfor vil vi efter sommerferien forsøge at samle flertal for totalt forbud mod skifergas i hele Danmark, siger Torsten Gejl, der er nordjysk folketingsmedlem for Alternativet. 

De fossile energikilder - også skifergas -skal blive i undergrunden for at modvirke klimaforandringerne, siger Søren Egge Rasmussen.
De fossile energikilder - også skifergas -skal blive i undergrunden for at modvirke klimaforandringerne, siger Søren Egge Rasmussen.
Foto: Steen Brogaard

- Det er glædeligt at Total har opgivet at bore efter mere skifergas og har afleveret licensen, så det nu er afklaret, at der ikke kommer flere skifergas boringer i Nordjylland. Der var risiko for, at Total kunne have ansøgt om flere boringer, inden licensen udløber 5. juni i år.  Enhedslisten arbejder for at geotermi, solceller og mere intelligent udnyttelse af vindmøllestrøm bliver opprioriteret. De fossile energikilder - også skifergas -skal blive i undergrunden for at modvirke klimaforandringerne, udtaler Søren Egge Rasmussen, Energiordfører for Enhedslisten. 

Ministeren afventer rapport 
- Jeg noterer mig, at Total har afleveret sin tilladelse. Det er ærgerligt for statskassen, som kunne have nydt godt af en ny indtægtskilde i en tid, hvor vi ser stærkt faldende indtægter fra Nordsøen. Omvendt er jeg glad for, at borgerne i Dybvad nu har fået klarhed over, at Total ikke vil fortsætte arbejdet i området, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Chr. Lilleholt.

Han understreger, at han vil se en evaluering, hvor erfaringerne fra boringen i Nordjylland vil indgå, inden han beslutter sig for, om skifergasboringer skal stoppes helt i Danmark. 

- Jeg vil afvente evalueringens konklusion, før nye tilladelser kan komme på tale. Jeg ser dog stadig gerne, at selskaber investerer i efterforskning og indvinding af olie og gas i Danmark, både i Nordsøen og på land, så længe aktiviteterne kan ske sikkerhedsmæssigt og miljømæssigt forsvarligt. Jeg synes ikke, vi skal fraskrive os fremtidige muligheder for efterforskning og indvinding af skifergas. Både af hensyn til Danmarks forsyningssikkerhed og med tanke på muligheden for indtægter fra en eventuel indvinding af skifergas i den danske undergrund, siger Lars Chr. Lilleholt.

Ministeren er ked af at gå glip af potentielle skiferindtægter og lægger fremtidige licenser på is indtil videre.
Ministeren er ked af at gå glip af potentielle skiferindtægter og lægger fremtidige licenser på is indtil videre.

Du kan være med i debatten på vores Facebook-side:

 


Skifergas i Nordjylland

def_thumb,50_percent,default_thumb

play Regeringen lukker for boringer efter olie- og gas på land

default_thumb

play Minister om skifergasdebat: Vigtigt, at vi bliver klogere

Skifergas, Dybvad

Skifergasprotest på museum

skifergas

Ø, Å, R og SF: Drop skifergasboringer til solen brænder ud

indlæs flere

Seneste nyt

fra Nordjylland