Politisk hjælp til at fjerne faldefærdige huse

Venstre har sendt et lovforslag i høring, der blandt andet skal tillade kommuner, at nedrive private boliger.

Folketingsmedlem Torsten Schack Pedersen fra Thisted har længe arbejdet med ruin-problemet, og kalder problemet generelt i hele landet, oplyser DR Nordjylland.

- Det er svært at skabe gejst og tro på fremtiden i de små bysamfund, hvis der står gamle faldefærdige huse og skæmmer. Derfor skal kommunerne have tilladelse til at rive de gamle rønner ned, siger Torsten Schack Pedersen til P4 Nordjylland.

Ifølge Venstres lovforslag skal kommunerne have lov til at give et nedrivnigns-tilskud til hus-ejere. Og i modsætning til i dag skal det være tilladt at fjerne ubeboede huse, hvis de er uegnede til beboelse. Desuden skal en større andel af by-fornyelsesmidlerne uddeles til de mindre samfund.

Forslaget behandles i Folketinget i foråret, og Torsten Schack Pedersen forventer at det kan vedtaget inden Grundlovsdag.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord