Polske skovarbejdere bliver stadig udnyttet

Det er sæson for juletræer og dermed også højsæson for østarbejdere. 3F, som vil have de udenlandske arbejdere på overenskomst, kalder forholdene kaotiske. Første politianmeldelse er sendt af sted.

3F er for øjeblikket i gang, med en kampagne for at få polske arbejdere i skoven på overenskomst.
De er rundt i hele regionen, på juletræsplantagerne for at snakke med dem og give dem et fagblad på polsk.

- Vi vil fortælle dem hvordan vi kan hjælpe dem, så de ikke bliver snydt, siger sekretariatsleder Torben Jensen
til TV2/Nord.

Hvis arbejderne eller arbejdsgiverne ikke vil lege med kan 3f kun gøre noget hvis der sker noget dissideret ulovligt. Derudover er fagforbundets eneste våben blokade og strejke.

- Vi skal have hjælp af polakkerne for at kunne forbedre deres forhold, siger Torben Jensen.

Vi har tidligere her på TV2/Nord sat fokus på østearbejderne i de nordjyske plantager og skove og forholdene og reglerne, eller mangel på samme er helt ude i skoven, mener 3F.

Pr .1. maj 2009 bliver det endda langt værre mener forbundet. Her falder Østaftalen nemli bort, og de almindelige EU regler kommer til at gælde, også for Østeuropa.

- Vi har kaos nu, men jeg tror det bliver ragnarrok nå r den forsvinder, siger Torben Jensen.

3F besøgte Tirsdag sytten plantager og fandt tyve polske arbejdere. Ti af dem arbejdede dog under dansk overenskomst.

Et af besøgene endte i en politianmeldelse, da det viste sig at de polske arbejdere blev ledet af en dansker fra et dansk firma, hvilket er ulovligt.

Se mere 19.30 i TV2/NORD.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord