Politiet indstiller efterforskning af børnelokker i Frederikshavn

01:57

En børnelokker kan være på spil i Frederikshavn, to gange indefor kort tid er to elever fra Bangsbostrand skole blev passet op af en mand i en rød bil med hvide striber. Manden i den røde bil har begge gange tilbudt elverne at giv dem et lift, og køre dem hjem. Derfor har skolelederen på Bangsbostrand skole, Vibeke Spanner, i samråd med forældrene nu meldt episoderne til Frederikshavn Politi

Den mulige børnelokker i Frederikshavn og Tornby er ikke længere i politiets søgelys.

På trods af rigtig mange henvendelser fra borgerne i og omkring Frederikshavn efterforsker Nordjyllands Politi ikke længere sagen om den børnelokker, der i starten af februar henvendte sig til flere børn på Bangsbostrand Skole.

- Alle henvendelser har drejet sig om den samme bil. Ejeren af den pågældende bil har desuden også selv henvendt sig. Men børnene på skolen mente ikke, at hans bil var den samme bil som den, de havde set, og derfor fandt vi ingen grund til at mistænke manden, siger politikommissær Lars Jensen ved Frederikshavn Lokalpoliti. 

Læs også Skole advarer mod mand i rød bil

- Måske har der bare været tale om en flink mand, som ville give børnene et lift, tilføjer politikommissæren.

Ifølge eleverne på Bangsbostrand Skole i Frederikshavn var der tale om en rød bil med hvide striber. Føreren af bilen henvendte sig flere gange til elever og spurgte, om de ville med ham ud at køre en tur. 

Læs også Mulig børnelokker set i Tornby

Det fik skolens ledelse til at advare om manden og den røde bil, og sagen blev også anmeldt til politiet.

Knap en uge senere oplevede børn i Tornby også henvendelser fra den mulige børnelokker. Men siden er hverken manden eller bilen tilsyneladende blevet set.

Derfor skrinlægger Nordjyllands Politi nu sagen.

 

 

 

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord