Portlands udenlandske investeringer giver fremgang

Foto: TV2/Nord

Cementfabrikken Aalborg Portland kommer ud af 2010 med en fremgang i omsætningen på syv procent.

Det er det udenlandske marked, der nu er med til at sikre Aalborg Portland en omsætning på syv procent mere i 2010, end der var i regnskabsåret 2009.

Cementfabrikken har fabrikker i vækstlandene Kina, Egypten og Malaysia. Det er disse fabrikker, der har hjulpet Aalborg Portland med at opnå det gode resultat.

Markedet i Danmark og Norden er fortsat presset især på de stigende energiafgifter, og Aalborg Portland har i løbet af de sidste tre år afskediget 500 medarbejdere.

- Under de udfordrende markedsforhold har vi også lagt vægt på at fastholde vores finansielle styrke og økonomiske råderum. Vi må dog konstatere, at stigende afgifter belaster os i meget høj grad, siger Koncernøkonomi- og Finansdirektør Henning Bæk i en pressemeddelelse i dag.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord