Pose med fyrværkeri skyld i brand i Hjørring

Et varmerør antændte mandag eftermiddag en pose med fyrværkeri i en lejlighed i Hjørring. Ingen kom dog til skade ved branden.

Mandag eftermiddag opstod der brand i en lejlighed på Vitskølklostervej i Hjørring. 

Årsagen til branden var en indkøbspose med fyrværkeri fra nytårsaften, som en 16-årige dreng, der bor i lejligheden havde haft stående. Det meddeler Nordjyllands Politi. 

Posen havde stået op ad et varmerør og varmerøret var sammen med fyrværkeriposen altså årsag til branden. 

Brandvæsenet fik dog hurtigt styr på branden, der blev anmeldt af den 16-årige dreng selv. 

Der var kun tale om få stykker fyrværkeri, men dette antændte sengetøjet og sengen på værelset. 

Branden foresagede kun mindre skader, herunder sodskader på lejligheden. Ingen personer kom til skade ved branden.

Nordjyllands Politi undersøger brandens nærmere omstændigheder i de kommende dage.

Også i Fjerritslev og Aabybro (billede herunder) udbrød der mindre brande mandag eftermiddag - heller ikke her kom personer til skade.

 
 
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Seneste nyt

fra Nordjylland