Posten kan blive fem dage om at nå frem

Et nyt postforlig betyder, at det kan vare op til fem dage for posten om at nå frem. Desuden kommer der ikke længere post om lørdagen.

En gennemsnitsfamilie sender kun fire breve om året. Det er en af grundene til, at Post Danmark har blodrøde tal på bundlinien. Nu skæres der til, og det betyder væsentlige forringelser for folk i udkantsdanmark. 

- Det har været en svær sag at forhandle, for det er nogle ulemper, som vi gennemfører nu, siger transportminister Hans Christian Schmidt (V) til TV2. 

Besparelserne betyder, at det kan vare fem dage om at få leveret et brev, A-post, der leveres næste dag, afskaffes helt, og der bliver ikke længere leveret post om lørdagen. 

Skal man have videresendt sin post, kommer det til at koste ekstra. 

Ændringerne betyder besparelser i Post Danmark for 328 millioner kroner. 


Seneste nyt

fra Nordjylland