Den nordjyske folketingspolitiker mener ikke, der er noget i vejen for, at kommunen kan rydde skrothandlers grund for bilvrag, efter han har fået svar fra minister.
Det er ikke lovgivningen, der står i vejen, hvis Vesthimmerlands Kommune vil have ryddet op på grund, som en skrothandler i Aggersund har overstrøet med udtjente bilvrag. Det mener Venstres Preben Bang Henriksen, efter han har fået svar fra transportminister Ole Birk Olesen på spørgsmål om, hvornår byggelovens håndhævelsesmuligheder kan tages i anvendelse.
- Kommunen har under borgermødet henvist til Christiansborg. Jeg har derfor taget sagen op overfor ministeren. Svaret har jeg netop modtaget - det taler for sig selv (kan læses nedenfor, red.), siger Preben Bang Henriksen om ministerens svar.
Aggersundborgerne lever med skrotbilerne på tyvende år, og indtil videre er det ikke lykkedes at få ryddet op i de mange biler.
Der har været afholdt borgermøder, hvor man har forsøgt at finde løsninger på de problemer med brugte biler og skrotbiler, som hober sig op på flere grunde i byen, og som indbyggerne mener skæmmer deres landsby.
Borgmesteren i Vesthimmerlands Kommune, Per Bach Laursen (V), har tidligere sagt, at mulighederne for at håndhæve Planloven og Miljøbeskyttelsesloven ikke er gode nok for kommunerne:
- Problematikken i Aggersund er for mig at se, at det har været umuligt at håndhæve lovreglerne effektivt over for den pågældende virksomhed gennem de sidste to årtier. Tværtimod er der ikke blevet mere ordnede forhold på de forskellige ejendomme, der drives virksomhed fra og/eller oplag på, sagde Per Bach Laursen, i slutningen af april.
Med ministerens svar i hånden mener Preben Bang Henriksen, at den problematik er ryddet af bordet, så der nu kan blive ryddet op.
- Sagen er i første omgang alene en forvaltningssag, hvorefter ejeren kan vælge at anlægge retssag, hvis han er uenig i påbuddet. Det tror jeg ikke fører til noget, tingenes tilstand taget i betragtning jfr domspraksis. Der er ingen tvivl om, at kommunen kan udstede påbud, pålægge tvangsbøder og eventuelt rydde grunden for ejerens regning. Vi er langt over ukrudtsgrænsen/tålegrænsen, mener Preben Bang Henriksen.
Dermed bør det være slut med, at skrothandleren driver gæk med kommunen, mener han.
- Det har fra kommunens side været nævnt at brugtvognsforhandleren bare spiller kispus og overdrager grunden til hustruen eller et skuffe-selskab. Det har imidlertid slet ingen betydning, da pligten til at holde ejendommen i sømmelig stand hviler på den til enhver tid værende ejer, så bolden er hos kommunen, siger Preben Bang Henriksen.
Her er Transport-, Bygnings- og Boligministerens svar på Preben Bang Henriksens forespørgsel:
Byggelovens § 14 foreskriver at bebyggelse og ejendommes ubebyggede arealer, herunder deres indretning, skal holdes i forsvarlig stand således, at de ikke frembyder fare for ejendommens beboere eller for andre.
Dertil kommer, at ejendommen skal holdes i sømmelig stand. ”Sømmelig stand” omhandler ejendommens ydre fremtræden og defineres efter ejendommens beliggenhed. Der kan dermed stilles større krav til ejendommens ydre fremtræden, hvis den er beliggende på f.eks. et hovedstrøg. Ejendommens ydre fremtræden omfatter ligeledes de ubebyggede arealer.
I bebyggede områder gælder ovenstående også for ubebyggede grunde.
Det fremgår ikke tydeligt af bestemmelsen, hvad der ligger i begrebet ”sømmelig stand”, men det er dog konstateret, at der er en hvis bagatelgrænse - eksempelvis kan bestemmelsen ikke anvendes til at påbyde fjernelse af ukrudt.
Byggeloven skelner ikke mellem, om ejendommen er ejet privat eller offentligt.
Hvis en ejendomsejer mener, at der er et ulovligt forhold, f.eks. på en nabogrund, kan pågældende gøre kommunalbestyrelsen opmærksom herpå. Kommunalbestyrelsen er bygningsmyndighed og har pligt til at søge forhold i strid med byggeloven lovliggjort.
Hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at der i den pågældende sag er tale om overskridelse af byggelovens § 14, fordi ejendommen ikke fremstår sømmelig set i forhold til beliggenheden, kan kommunalbestyrelsen meddele ejendom-mens ejer påbud om at udbedre dette forhold. Manglende efterkommelse af et påbud straffes med bøde.
Udover de administrative muligheder i byggeloven har en ejendomsejer mulighed for at anlægge en civil sag ved domstolene. Det kan i den forbindelse eksempelvis være relevant at overveje overskridelser af naboretten, men dette er ikke reguleret yderligere i byggeloven.