Preben Bang mødte vælgerne

01:58

Foto: Michael Kragmann

1 af 2

Det nordjyske folketingsmedlem mødte opbakning til grundlovsmøde i Uggerhalne.

- Det er vigtigt, at de hovedbestyrelsesmedlemmer, der i morgen tager til Odense, er klar over, at der ikke er en enig folketingsgruppe, der støtter Løkke.

Sådan lød det mandag fra folketingsmedlem Preben Bang Henriksen, da han som den første i Venstres folketingsgruppe trak sin støtte til Lars Løkke Rasmussen hvis fremtid som Venstre-formand tirsdag var i overhængende fare.

Løkke klarede som bekendt frisag og er stadig formand for Venstre, og Preben Bang Henriksen er sammen med Karsten Lauritzen, der også undsagde sin formand blevet kritiseret i store vendinger for at være med til at ødelægge partiet.

Torsdag skulle Preben Bang Henriksen så møde vælgerne, da han torsdag i Uggerhalne skulle tale ved et grundlovsmøde. Og sagen om Løkke var han ikke meget for at tale om.

- Nej, jeg prøver på at komme udenom emnet og i stedet koncentrere mig om en af bestemmelserne i grundloven, nemlig paragraf 56, der siger, at man som politiker er bundet af egen overbevisning, siger han.

Og tilhørerne var da heller ikke kommet for at hegle Henriksen ned.

- Der er kun to mandfolk i folketinget - den ene er en kvinde, og den anden Preben Bang Henriksen. De tør sige deres mening, siger Jens Ingersgaard og blev bakket op af John Buhl.

- Han er dygtig, meget dygtigt. En af de dygtigste politikere vi overhovedet har. Han håndterer sagen meget diplomatisk må jeg sige. Der er ikke noget at komme efter der. Det er han god til.

Flere nyheder fra TV2 Nord