Pressenævnets afgørelse i pyntegrøntsagen

Pressenævnet har afsagt kendelse i sagen Sven Fenger mod TV2/Nord. Læs hele kendelsen her:

Kendelse
fra
Pressenævnet
–––

I sag nr. 2007-6-467
Sven Fenger
mod
TV 2/Nord

afsagde Pressenævnet mandag den 26. marts 2007 sålydende

K e n d e l s e:

Sven Fenger har klaget over udsendelser i TV 2/Nord den 13., 16., 17., 18., 19., 20., 21., 22., 23. og 24. november samt 11. december 2006, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.

1. Sagsfremstilling
TV 2/Nord bragte i november-december 2006 en omfattende række nyhedsindslag under temaet ?Pyntegrønt-sagen?. Indslagene om-handlede forholdene for polske skovarbejdere, der klippede pyntegrønt i statsskovene i Nordjylland. Udviklingen i sagen er dag for dag omtalt i en eller flere af regionalstationens nyhedsudsendelser, der bringes hen-holdsvis kl. 12.10, kl. 19.30 og kl. 22.20. De nedenfor gengivne indslag er derfor ofte bragt i mere end én nyhedsudsendelse.
TV 2/Nord bragte den 13. november 2006, kl. 19.30, indslagene ?Staten anmeldt til politiet? og ?Skovrideren [Bent Egede Andersen] svarer på kritik?, hvoraf det fremgår, at fagforbundet 3F har indgivet politian-meldelse mod den danske stat, Buderupholm Statsskovdistrikt. 3F har en formodning om, at angiveligt 40 polske skovarbejdere er ansat til at klippe pyntegrønt i Buderuphom Statsskovdistrikt til ca. ti kroner i ti-men. 3F mener ikke, at staten bør medvirke til de arbejdsvilkår. En dansk skovarbejder vil skulle have over 100 kroner i timen for det samme arbejde. I udsendelsen fortæller skovrideren, at kontrakten med det polske firma indebærer, at de skal overholde lovgivningen. Af ud-sendelsen fremgår bl.a. følgende:

?Speak: Ifølge 3F er de [polske skovarbejdere] ansat af et polsk firma, der er hyret til arbejdet af Buderupholm Statsskovdistrikt.
Allan Busk, gruppeformand, 3F Aalborg: Vi har også en formod-ning for, at det er ulovligt, og de ikke har rent mel i posen. De firmaer, der entrerer her. Det har vi. Og det er så det, politiet må opklare for os.
Speak: Polakkerne taler stort set ikke engelsk eller tysk, men de kan godt fortælle, hvad de tjener om dagen.
Polak A: Fifteen euros.
Interviewer: Fifteen euros?
Polak B: Fifteen euros.
Interviewer: Fifteen euros per day?
[Polak B nikker]
Allan Busk (AB): Vi har nu prøvet i 14 dage for at få kontrakter frem for at se, hvordan de ansættelsesforhold er. Vi har prøvet?
?
Bent Egede Andersen, Skovrider, Buderupholm Statsskovdistrikt: Nu har vi så gjort det, allerede i sidste uge. Vi har bedt firmaets danske agent og firmaet fremskaffe dokumentation for??

TV 2/Nord bragte den 14. november 2006, kl. 19.30, indslaget ?3F aktion i Thy?. I indslaget refererer studieværten, at der er underbe-talte polske skovarbejdere i Rold Skov, og at 3F?s aktion nu har bredt sig til Thy, hvor 18 polske skovarbejdere oppebærer en timeløn på 35 kroner. Den danske mindsteløn er på 107 kroner i timen.
TV 2/Nord bragte den 15. november 2006, kl. 19.30, indslaget ?3F mistænker jobformidler for at være bagmand?. Af indslaget fremgår det, at 3F forgæves har søgt [angiveligt på Internettet] efter det polske firma ved hjælp af den adresse, Sven Fenger har oplyst. 3F mistænker derfor Sven Fenger for at være bagmand og ejer af det polske firma. I indslaget oplyser Sven Fenger, at han har formidlet kontakten mellem det polske firma og statsskoven, men afviser at være arbejdsgiver for de polske arbejdere. Han oplyser, at det er det polske firma.
TV 2/Nord bragte den 16. november 2006, kl. 19.30, indslaget ?Polske piger arbejder i stald?, hvoraf følgende bl.a. fremgår:

?Studievært: ? Polske kvinder forarbejder pyntegrønt i statssko-ven i en gammel svinestald på Willestrup Gods i Himmelev. 3F mener, der er tale om illegal arbejdskraft og kalder forholdene umenneskelige.
Speak: 3F har fået et tip om, at der arbejder polske piger i denne gamle bygning på Willestrup Gods. Og det viser sig at holde stik. Bygningen er ikke opvarmet, og arbejdsbordene er lavet af gamle paller.
Allan Busk, gruppeformand 3F: Jamen, jeg er rystet. Jeg er dybt rystet. Jeg har aldrig kendt mage. At man byder mennesker så-danne arbejdsforhold.
Speak (Sven Fenger fremgår af skærmbilledet): Sven Fenger er skovrider på Willestrup Gods. Han har formidlet kontakten mel-lem statsskovene og det tyske firma, ESL, der angiveligt har købt pyntegrønt af staten. Selvom de polske piger både arbejder og bor på godset, benægter han ethvert ansvar for løn og arbejds-forhold.
Sven Fenger (billedet er i sort/hvid, angiveligt optagelser fra den 15. november 2006): Uanset hvordan du vender og drejer det. Vi har ingen leder eller tilsynsfunktion med de polske arbejdere. Og vi er ikke involveret i deres lønforhold. Vi har bare lejet en byg-ning ud.
Speak: Sven Fenger er til gengæld godt orienteret om de polske pigers løn. Han afviser, at den er 15 euro om dagen som tidligere oplyst af 3F.
Interviewer: Det er din påstand, at de polske arbejdere får noget, der ligner 700 kroner udbetalt om dagen.
Sven Fenger: Ja, det har jeg jo bevis for.
?
Speak: Så hvis polakkerne siger noget andet, så passer det ikke.
Sven Fenger: Ja.
Speak: Det er løgn.
Sven Fenger: Det er løgn.
Speak: Skovrideren på Willestrup mener, at lønstriden skyldes en misforståelse.
?
Allan Busk: Nu skal jeg passe på, hvad jeg siger, men jeg tror alt-så ikke på ham lige nu. Fordi det begynder at virke mere og mere mistænkeligt med ham Sven Fenger. Han er alle steder, men han har ikke noget med nogen som helst ting at gøre.
Speak: 3F meldte på stedet arbejdspladsen Willestrup Gods til Hobro Politi. Forbundet mener, at der er tale om illegal arbejde udført for den danske stat.
?
Studievært: Ifølge Sven Fenger opholdt han sig i dag tilfældigt sammen med de polske arbejdere for at kontrollere det pynte-grønt, som Willestrup Gods har leveret.?

TV 2/Nord bragte den 17. november 2006, kl. 19.30, indslaget ?Usle vilkår?, hvoraf følgende bl.a. fremgår:

?Studievært: Arbejdstilsynet og politiet griber nu ind i sagen om de polske arbejders kritisable forhold på Willestrup Gods i Him-merland. I går kunne vi på TV 2/Nord vise billeder af de her pol-ske kvinder i gang med at pakke og sortere pyntegrønt. 3F me-ner, at der er tale om illegal arbejdskraft og kalder forholdene umenneskelige?
?
Speak: Arbejdstilsynet på besøg på Willestrup Gods. Imens fort-sætter polske kvinder med at forarbejde pyntegrønt. Den tilsyns-førende ved Arbejdstilsynet opdager hurtigt, at stedet langt fra er sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt i orden.
Arbejdstilsynet: I første omgang så er det strakspåbud omkring adgangsvejene til arbejdsstedet, og det skal der gøres noget ved inden. Med det samme.
?
Speak: De polske kvinder og mænd på stedet stopper med at ar-bejde, og i stor forvirring er der flere, der pakker sammen og for-lader godset.
?
Polsk tolk: De har fået nok af den behandling. Af den usle be-handling, de har været udsat for.?

Af indslaget fremgår det, at tre polske arbejdere bliver i Danmark og fortæller om forholdene, mens flere kører til Tyskland for at mødes med den tyske arbejdsgiver. En politiker udtaler sig om mulighederne for at forhindre misbrug af billig arbejdskraft.

TV 2/Nord bragte den 18. november 2006, kl. 19.30, indslaget ?Polske arbejdere fik ikke løn?, hvoraf følgende bl.a. fremgår:

?Studievært: De polske arbejdere, der har plukket pyntegrønt i de nordjyske statsskove er blevet lovet 50 euro om dagen, men de har aldrig set en cent. Det forklarede de i aftes til politiet.
?
Marta Kozlowska, arbejder, Willestrup Gods: De har lovet os or-dentlige arbejdsvilkår og boligforhold og 50 euro om dagen, men vi har ingen penge fået.?

Det fremgår af udsendelsen, at fagforbundet 3F Aalborg gennem det faglige system vil sørge for, at de polske skovarbejdere får deres til-godehavende.

TV 2/Nord bragte den 19. november 2006, kl. 19.30, indslaget ?Polske arbejdere uden toilet?, hvoraf følgende bl.a. fremgår:
?Studievært: ? En nåletræsavler kalder bagmændene for plat-tenslagere, der kun tænker på profit.
?
Bodil Jensen, nåletræsavler, Korup (under udtalelsen vises en faktura, hvor køber er ?Fenger Forst Service?): Ingen toiletter at have. Pigerne måtte gå ud i skoven, og de havde ingen varme ?
Speak (Optagelser med Sven Fenger, angiveligt fra den 15. no-vember 2006, fremgår af skærmbilledet): Bodil Jensen og hendes mand solgte sidste år pyntegrønt til Sven Fenger. Selvom Sven Fenger ? var klar over de dårlige forhold, polakkerne arbejdede under, siger Sven Fenger til TV 2/Nord, at han ikke har ansvaret for forholdene, fordi det ikke er ham, men en tysk forhandler, der er arbejdsgiver for de polske arbejdere. Men de forretnings-forbindelser giver Bodil Jensen ikke meget for.
Bodil Jensen: De er useriøse, meget useriøse.
Interviewer: Hvad vil du kalde ham?
Bodil Jensen: Også useriøs, og en plattenslager.
Speak: Bodil Jensen vil gerne advare andre avlere mod at bruge Sven Fenger. Hun mener, at han er fuldstændig ligeglad med de polske arbejderes vilkår.
Bodil Jensen: Det er ren profit. Og vi ved jo også et eller andet om, at Fenger og den tyske opkøber. De er ikke det samme sted to år i træk.?

TV 2/Nord bragte den 20. november 2006, kl. 19.30, indslaget ?Blokade måske på vej mod skovarbejdere?, hvoraf følgende bl.a. frem-går:

?Speak (der vises samtidig optagelser af Sven Fenger, angiveligt fra den 15. november 2006): Er denne mand en dygtig forret-ningsmand ? eller en skruppelløs mellemhandler af polske skov-arbejdere? Skov- og Naturstyrelsen havde givet ham frist til i dag til at besvare det spørgsmål.
?
Speak (billede indsat af Sven Fenger): Skovagent Sven Fenger fik i dag fristen forlænget til i aften, men meget tyder på, at konflik-ten er langt fra en løsning. Ifølge TV 2/Nords oplysninger bliver Sven Fenger lige nu undersøgt af både skattevæsenet og politiet ? og sagen bliver rejst på Christiansborg.
Bjarne Laustsen, Folketingsmedlem (S): Der er tilsyneladende ad-skillige ministerier, der har svigtet indtil nu, fordi man ved, det er et område, hvor der er brodne kar og ?
Speak: Ifølge internationale aftaler skal polske skovarbejdere ha-ve løn- og arbejdsforhold, der ligner de lokale. Ifølge Buderup-holm Statsskovdistrikt kender Sven Fenger de regler.
Bendt Egede Andersen, statsskovrider, Buderupholm Statsskov-distrikt: Og vi har pisset det ud i sne for vores agent, at det er det, den her klausul, den betyder.
Finn Børge Jensen, formand i 3F Aalborg: Det lugter langt væk af, at det er Sven Fenger, der er bagmanden i alt det her.?

TV 2/Nord bragte den 21. november 2006, kl. 12.10, indslaget ?Stop for pyntegrønt?, hvoraf følgende bl.a. fremgår:

?Studievært: ? Sejr for 3F. Skov- og Naturstyrelsen har her i for¬middag besluttet at standse for klipning af pyntegrønt i Bude-rupholm Statsskovdistrikt og statsskovene i Thy. Baggrunden for beslutningen er, at styrelsen har en stærk mistanke om, at de polske arbejdere ikke får den løn, de har krav på.
?
Interviewer (på Willestrup Gods): Hvad skal I så gøre nu?
Allan Busk, gruppeformand, 3F: Nu siger du jo så nok en sejr. Jeg vil så sige, at det er en halv sejr, vi har fået. For det vigtigste for os i det spil her, det er nu at få garanteret de arbejdere, der har været her, den rigtige løn, og den skal de have, for nu har de [Skov- og Naturstyrelsen] jo så åbenbar erkendt, at arbejdet var ulovligt. Så nu har Skov- og Naturstyrelsen jo en pligt til at hjæl-pe os med, at de polske arbejdere, de får den rigtige løn.
Interviewer: Styrelsen har givet det polske firma 48 timer til at bevise, at de altså har givet medarbejderne den retmæssige løn. Hvad tror du, der sker?
?
Interviewer: Hvorfor tror du, at det er netop lige i dag, styrelsen stopper arbejdet?
Allan Busk: Jamen, det er jo nok fordi, de fik dokumentationen i går aftes. ? Og det må jo så være det [dokumentation], de har fået frem, og så har gjort, at de har kunnet se, at vi har ret.?

Samme dag kl. 19.30 gentager TV 2/Nord historien fra middags-indslaget. Det oplyses, at klipningen af pyntegrønt er standset, og at det ifølge 3F er skovagent Sven Fenger og en tysker, der er ?de virkelige bagmænd? bag udnyttelsen af billig arbejdskraft. Udsendelsen fortsæt-ter med indslaget ?Ugens gæst?, hvor Allan Busk fra fagforbundet 3F er ugens gæst. Af udsendelsen fremgår bl.a. følgende:

?Studievært: Pyntegrønt ? er beregnet til festlige lejligheder, men det kan være svært at finde den rette stemning frem, når det måske er klippet og bundet under umenneskelige arbejdsvilkår og til underbetalte lønninger.?

Udsendelsen fortsætter med et resume af sagsforløbet. Af resu-meet fremgår bl.a. følgende:

?Speak: ? I løbet af ugen afslører 3F, at Sven Fenger fra Skive spiller en vigtig rolle som mellemmand. 3F mener, at han over-træder gældende regler. Statsskoven forlanger en redegørelse af ham??

Udsendelsen fortsætter i studiet, hvor Allan Busk interviewes. Af interviewet fremgår bl.a. følgende:

?Studievært: Hvem er efter din mening den største skurk i sådan en sag her?
Allan Busk: Altså lige i den aktuelle sag her, der tror jeg helt klart, at vi har en dansker og en tysker, som er de egentlige skurke. ?
Studievært: Nu har I jo sejret, kan man sige her i dag. I hvert fald en halv sejr, som du sagde før, og det i en tid, hvor man taler meget om, at fagforeningerne kæmper hårdt for at beholde sine medlemmer og få nye. Altså hvor man simpelthen siger, at fag-foreninger er i risiko for at uddø. Er det her nogle af de sidste krampetrækninger?
Allan Busk: Nej? Det her er selvfølgelig en stor ny opgave, vi står over for, og der er ingen tvivl om, at det her vil eskalere, og derfor skal vi være på banen nu, fagbevægelsen. Vi får en rigtig opgave her, fordi det her er undergravende for hele det danske aftalesy-stem. Altså, det er undergravende, der bliver snydt med skat og moms og det hele. Og selvfølgelig det allerværste, at der bliver udnyttet en masse af vores kammerater ovre fra Østeuropa.?

TV 2/Nord bragte den 22. november 2006, kl. 22.20, indslaget ?Miljøministeren og pyntegrønt?, hvoraf det fremgår, at kontrakten vedrø-rende klipning af pyntegrønt opsiges, hvis det polske firma ikke inden-for 48 timer fremviser den krævede dokumentation. Willestrup Gods og Sven Fenger nævnes ikke i indslaget. Af indslaget fremgår bl.a. følgende:

?Speak: Ifølge TV 2/Nords oplysninger har det polske firma nu afleveret lovlige ansættelseskontrakter og lønsedler til staten. Ifølge fagforbundet 3F er de fabrikeret til lejligheden.
Bjarne Laustsen, Folketingsmedlem (S): Det, der forlyder, det er jo, at der slet ikke er en almindelig lønudbetaling, men man får pengene udbetalt sort på en tysk rasteplads?
Connie Hedegaard, Miljøminister (C): Kontrolprocedurerne, de vil nu blive gået efter. Er der noget, vi kan lære af sådan en sag? Stadigvæk med det forbehold, jeg er nødt til at tage som mini-ster. At jeg altså først i morgen [efter udløbet af 48 timers fristen] ved, om der også reelt har været noget at komme efter i denne her sag.?

TV 2/Nord bragte den 23. november 2006, kl. 19.30 indslaget ?Stop for pyntegrønt-sagen?. Af indslaget fremgår det, at Skov- og Natur-styrelsen har ophævet kontrakten med det polske firma, der klipper pyntegrønt i statsskovene. Af indslaget fremgår endvidere følgende:

?Speak: ? Samtidig mener Allan Busk, at den tyske arbejdsgiver og den danske skovagent Sven Fenger skal sigtes for bedrageri.
Allan Busk, 3F: Jeg vil da formode, at domstolene kan påvise, at de har lavet bedrageri, og så skal de sådan set bag lås og slå, hvis de har det. Og det vil jeg håbe, de kommer.
?
Studievært: Men hvad kan du som politiker gøre for at sikre, at det her, det ikke gentager sig?
Jakob Axel Nielsen, jurist og folketingsmedlem (C): ? Jeg kunne sige en hel masse, men jeg synes ikke, at der er behov for at gøre noget, for jeg er sikker på, at der er nogle mennesker, også i Skov- og Naturstyrelsen, der har røde ører over, at de har lavet en kontrakt uden at sikre sig, at dem, de har kontrakt med, er andet end tre bogstaver. Man skal selvfølgelig - det er ligesom en bank. Hvis de låner penge ud til nogen, så sikrer de sig, at det er et reelt selskab, at der er nogle sikkerheder, at der er et cvr.-nummer, at der er en historik bag det selskab. Man skal selvføl-gelig sikre sig, når man laver en kontrakt. Og det skulle Skov- og Naturstyrelsen også have gjort i den her sag. At firma har andet end en stråmand, og at der stod nogle bagmænd et andet sted.?

Samme dag bragte TV 2/Nord kl. 22.20 indslaget ?Staten stopper klipning af pyntegrønt?, hvoraf følgende bl.a. fremgår:

?Studievært: ? valgte Skov- og Naturstyrelsen i dag at ophæve kontrakten med det polske firma, der klipper pyntegrønt i stats-skovene. Nu kræver den konservative Jakob Axel Nielsen, at po-litiet går ind i sagen.
Jakob, Axel Nielsen, Folketingsmedlem (C): Når der er nogen, der laver en kontrakt, forsætligt. Der udgiver sig for at være noget, som ikke er i overensstemmelse med den virkelige verden, så er der basis for en bedragerisag. Og det synes jeg politiet i Hobro, de skulle begynde at efterforske.
Speak: Skov- og Naturstyrelsen ophævede i dag kontrakten med arbejdsgiveren, der ikke har kunnet dokumentere, at polakkerne opholder sig lovligt i landet. Til gengæld er der ifølge styrelsen in-tet, der tyder på, at de polske arbejdere er blevet underbetalt. Det polske firma har dokumenteret, at polakkerne får den løn, der svarer til en dansk løn på omkring 100 kroner i timen. Men den dokumentation mener 3F at kunne modbevise.
Allan Busk, gruppeformand, 3F: Hvis det er rigtigt, at der ligger lønsedler på, at de har fået omkring 100 kroner i timen, så har de lavet dokumentfalsk, for det har de ikke fået, de piger. Jeg har snakket med dem selv gennem tolk. De har fået noget, der ligner 35 kroner i timen.
Speak: 3F vil nu rejse krav over for Skov- og Naturstyrelsen om efterbetaling til de polske skovarbejdere.?

TV 2/Nord bragte den 24. november 2006, kl. 19.30, indslaget ?3F viser dokumentation?. I indslaget beregnes de polske skovarbejderes timeløn på baggrund af de tal, som Skov- og Naturstyrelsens har frem-lagt. Beregninger med fradrag for husleje, transport og kost medfører en timeløn på 71 kroner i Skov- og Naturstyrelsens beregninger og en time-løn på 11 kroner i 3F?s beregninger.
I samme udsendelse bragte TV 2/Nord indslaget ?Sådan bor po-lakkerne?, hvor Willestrup Gods, som skovarbejderne boede på, besigti-ges sammen med Allan Busk, 3F. Af indslaget fremgår bl.a. følgende:

?Speak: Ud over betaling af 45 kroner om dagen for at få lov til at gå over gårdspladsen [der refereres til transportudgifter i lønbe-regningerne] har de polske arbejdere betalt en husleje på 75 kroner om dagen.
Allan Busk, 3F: Der var 27 mennesker, der skulle bade her [der vises billeder af en bruser] ? Ifølge deres oplysninger så er der ikke engang varmt vand her.
Speak: 27 arbejdere, der hver betaler 75 kroner om dagen, det giver en daglig husleje på 2.025 kroner eller 61.000 kroner om måneden - men så er der heller ikke varme på værelserne.
Allan Busk: Det er helt vanvittigt. Fuldstændig vanvittigt.
Interviewer: Hvem har fået de penge?
Allan Busk: Jamen, det må vi jo formode Willestrup har. Det er dem, der ejer huset, men jeg tror, de ligger i tyskeren og Fengers lommer de penge.?

TV 2/Nord bragte den 11. december 2006 indslaget ?Firma eller fup?, hvor TV 2/Nord sammen med Allan Busk, 3F, og en polsk tolk rej-ste til byen Zbozenne i Polen for at opsøge det polske firma, ESL Lesne. Ifølge en ansættelseskontrakt har firmaet adresse i Zbozenne. Det oply-ses i udsendelsen, at det er tvivlsomt, om det polske firma eksisterer, og at de nordjyske statsskove derfor sandsynligvis er blevet snydt. På adressen i Zbozenne bor en polsk kvinde, der siger, at firmaet er lukket for et halvt år siden. Af indslaget fremgår endvidere følgende:

?Speak: Ifølge sagsakterne har Skov- og Naturstyrelsen korre-sponderet med det polske firma ESL Lesne med Sven Fenger som mellemmand og oversætter. Ifølge kvinden, der bor på ESL?s officielle adresse, har hun aldrig fået post fra den danske stat.
Allan Busk: Der er jo nogen, der bruger den adresse her til at drive virksomhed i Danmark.
Sven Fenger: Der er reference til en revisor, der har indleveret deres regnskab. De har eksisteret i mange år og har regnskab. Jeg ved ikke, hvordan man fra 3F havde forestillet sig, at man kan sende pyntegrønt i vognladninger til Polen, og så på miraku-løs vis ved hjælp af en tryllestav få dem konverteret til kranse.?

Til sagsfremstillingen hører, at det af Arbejdstilsynets brev af 20. november 2006 fremgår, at Arbejdstilsynet den 17. november 2006 be-søgte Willestrup Gods og udstedte et strakspåbud om sikring af ad-gangsveje til arbejdsstedet.
Endvidere har Nordjyllands Politi ved brev af 5. januar 2007 in-formeret bl.a. 3F og Sven Fenger om, at politiet indstillede efterforsk-ningen. Af brevet fremgår bl.a. følgende:

?? besluttet at indstille efterforskningen i sagen om mulig over-trædelse af udlændingelovens § 59 i forbindelse med polske ar-bejderes arbejde i efteråret 2006 med julepynt i Buderupholm Statsskovdistrikt i nu Rebild kommune. Begrundelsen for afgø-relsen er, at der ikke er rimelig formodning om, at et strafbart forhold, som forfølges af det offentlige, er begået.?

2. Parternes synspunkter
2.1. Sven Fengers synspunkter
Sven Fenger har indledningsvis oplyst, at han fungerede som agent og oversætter i aftalen mellem et tysk firmas polske datterselskab, ESL Lesney Produkty, og Skov- og Naturstyrelsen. Eneste kendskab klager havde til det polske firma var navn og adresse. Han har afvist at være ejer eller ansvarlig for arbejds- eller boligforholdene - de ?umenne-skelige forhold?, som nævnes i udsendelsen af 16. november 2006.
Klager har videre oplyst, at han to dage om måneden er på Wil-lestrup Gods i Rold Skov som tilsynsførende skovrider og administrator for pasning af den daglige drift af skoven. Klager har over for TV 2/Nord redegjort for, at han én gang i sæsonen var på produktionsstedet.
Sven Fenger har anført, at det er en overtrædelse af straffelovens § 267 at viderebringe sigtelser. Selvom politiet har indstillet efterforsk-ningen, og sagen er lukket, har TV 2/Nord ikke indstillet sine beskyld-ninger. Told & Skat har inspiceret klagers kontor, men fandt ikke noget kritisabelt.
Sven Fenger har anført, at TV 2/Nord ikke har udvist den for-nødne kildekritik over for Allan Busk fra 3F, idet han er ansat i en or-ganisation, som forgæves har forsøgt at få klager til at indgå overens-komst. Det samme gøres gældende over for Bodil Jensen. Hendes mand stod for udlejningen af de lokaler, skovarbejderne arbejdede i, og som hun kritiserer i udsendelsen. Sammen med sin mand var Bodil Jensen i øvrigt modpart til Sven Fenger i en tvist, der blev forligt.
Sven Fenger har anført, at det er krænkende for ham som er-hvervsdrivende og som privatperson, at han er blevet beskyldt for at væ-re plattenslager og bagmand til det polske selskab, ESL Lesne Produkty, der angiveligt underbetaler sine ansatte. TV 2/Nord stiller endvidere spørgsmålet, om klager er en ?skrupelløs mellemhandler af polsk ar-bejdskraft? i udsendelsen af 20. november 2006. Disse oplysninger bur-de have været efterprøvet. Beskyldningerne fremstår som kendsgernin-ger, jf. U.1999.122H. TV 2/Nord har kontaktet klager to gange og inter-viewet ham én gang på Willestrup Gods.
Sven Fenger har herudover anført, at TV 2/Nord ikke har kon-trolleret de bragte oplysninger. TV 2/Nord har eksempelvis ikke rettet officiel henvendelse til de polske myndigheder, før de antog, at firmaet ikke eksisterede. Mediet har således viderebragt udokumenterede og ukorrekte oplysninger.
Til de enkelte udsendelser har klager navnlig anført, at følgende udsagn er ukorrekte:

13. november 2006:
? ?40 skovarbejdere?. Der var ca. 12 i arealet.
? ?10 kroner i timen?. De adspurgte bekræftede, at de fik ?fifteen? euros om dagen, hvor de angiveligt troede, det var ?fifty?, da dette beløb senere bliver nævnt flere gange. Det havde været relevant at spørge, hvad en polsk skovarbejder skal have i nettoløn.
16. november 2006:
? Klager har afvist at være bagmand, ejer eller have andel i firmaet.
? Der er ikke tale om ?illegal arbejdskraft?.
17. november 2006:
? Arbejdet standses, idet der var en trædesten i indgangen, og ikke fordi ?De polske piger er utilfredse med forholdene?. Pigerne blev chikaneret ud af ejendommen af 3F. Pigerne valgte at rejse hjem, selvom de var kede af at forlade arbejdet.
18. november 2006:
? ?Aldrig set en cent?. Forkert.
19. november 2006:
? Bodil Jensen anfører, at Sven Fenger er useriøs og en plattensla-ger, samt advarer mod at bruge klager som handelspartner. Dette er forkert og fremstår uimodsagt.
20. november 2006:
? ?Det lugter langt væk af, at det er Sven Fenger, der er bagman-den?. Klager har afvist at være bagmand.
? På baggrund af udsagnet ?Ifølge TV 2/Nords oplysninger bliver Sven Fenger lige nu undersøgt af både skattevæsenet og politiet? burde TV 2/Nord have meddelt, at skattevæsenet ikke fandt noget kritisabelt på klagers kontor. Klager er ikke bekendt med politiets undersøgelse.
21. november 2006:
? ?? nu har de [Skov- og Naturstyrelsen] jo så åbenbart erkendt, at arbejdet var ulovligt?. Det er ikke erkendt ulovligt.
? Oplysninger om, at regeringen har svigtet. MF?eren var ikke kor-rekt orienteret.
? ?3F mener, at han [Sven Fenger] overtræder gældende regler?. Det er ukorrekt.
? Klager omtales som skurk, og at det er undergravende for det danske system, at ?der bliver snydt med skat og moms?. Klager har oplyst, at Told & Skat inspicerede klagers kontor, men ikke fandt noget kritisabelt.
22. november 2006:
? ?? men man får pengene udbetalt sort?. Forkert.
23. november 2006:
? ?Jeg [Allan Busk] vil da formode, at domstolene kan påvise, at de har lavet bedrageri, og så skal de sådan set bag lås og slå?? En udokumenteret anklage, der får lov til ?at stå alene?.
? Klager afviser, at der skulle være begået dokumentfalsk.
? Firmaet består af andet end ?tre bogstaver?. ESL Lesne Produkty er ikke et tomt skuffeselskab.
24. november 2006:
? Beregninger om lønforhold er ikke korrekte, idet der også i Dan-mark fra lønudbetaling fratrækkes skat, ligesom man også selv skal betale for kost og logi samt transport. Der er fem soveværel-ser, der var udlejet for 3.000 kroner pr. måned til ti polske kvin-der. Klager har videre anført, at indslagene er manipulerende og afviser at have fået ?penge i lommen for de polske arbejderes hus-leje?.
11. december 2007:
? Med en ældre dame som eneste dokumentation mener TV 2/Nord at kunne dokumentere, at firmaet ikke eksisterer. Der er ikke søgt officielle oplysninger i firmaet, selvom de var i Zbozenne i Po-len.

2.2. TV 2/Nords synspunkter
TV 2/Nord har indledningsvis oplyst, at Told & Skat har igang-værende undersøgelser i sagen.
TV 2/Nord har anført, at de polske arbejdere aflønnes med 50 euro om dagen for 12 timers arbejde, og at ca. halvdelen af lønnen bli-ver fratrukket til bolig og transport.
TV 2/Nord har anført, at Sven Fenger i alle tilfælde er blevet til-bud at komme til orde, men klager ønskede kun at gøre brug af denne mulighed to gange. Det er tilstræbt, at begge parter er kommet til orde.
TV 2/Nord har endvidere anført, at det er normal praksis, at bil-leder genbruges i efterfølgende indslag. Til de enkelte udsendelser er anført følgende:

13. november 2006:
? Sven Fenger er ikke nævnt i indslaget.
16. november 2006:
? Sven Fenger står blandt polakkerne, selvom han påstår, at han intet har med sagen at gøre. Klager har selv bidraget til at så tvivl om sin rolle i sagen. Da klager interviewes, har han et overra-skende grundigt kendskab til polakkernes indkvartering og afløn-ning.
17. og 18. november 2006:
? Klager er ikke nævnt i indslagene.
19. november 2006:
? Bodil Jensen fortæller om en tidligere uheldig oplevelse med Sven Fengers firma. Historien belyser, hvordan det er udbredt praksis at importere underbetalt polsk arbejdskraft i de danske skove, og at klager er ?kendt? i branchen for denne praksis.
20. november 2006:
? TV 2/Nord har afvist, at speak?en anklager Sven Fenger. Stats-skovrider Bendt Egede Andersen udtaler sig, og formanden for 3F, Finn Børge Jensen, udtaler: ?Det lugter langt væk af, at det er Sven Fenger, der er bagmanden?.
21. november 2006:
? Speak?en citerer fagforbundet: ?Ifølge 3F er denne mand, skov-agent Sven Fenger ? der er de virkelige bagmænd?.
? Klager og hans firma er nævnt i resumeet af begivenhederne. Al-lan Busk, 3F, er i studiet, men nævner ikke klager eller dennes virksomhed ved navn i den direkte udsendelse.
22. november 2006:
? Klager er ikke nævnt i indslaget.
23. og 24. november 2006:
? TV 2/Nord har afvist, at klager anklages i speak?en til indslagene.
11. december 2006:
? TV 2/Nord har gjort sig ekstraordinært store anstrengelser for at dokumentere det polske firma, ESL Lesne?s, manglende eksistens. Klager udtaler i et telefonisk interview, at firmaet eksisterer.

3. Pressenævnets afgørelse og begrundelse:
I sagens behandling har følgende nævnsmedlemmer deltaget:
Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Lene Sarup og Marianne Druedahl.

Det er en betingelse for at klage til Pressenævnet, at klageren har retlig interesse i det forhold, der klages over. Det indebærer, at man selv som person, organisation, virksomhed eller lignende skal være om-talt, afbilledet eller på anden måde identificeret i mediet. Det er ikke til-strækkeligt blot at have interesse i det emne, der er behandlet.
Pressenævnet finder, at selvom Sven Fenger ikke direkte er nævnt i udsendelserne af 13., 17. og 18. november 2006, kan det ikke udelukkes, at navnlig udsagnene ?firmaets danske agent? og ?Willestrup Gods? bl.a. henviser til klager. Klager har derfor en retlig interesse i, at også klagen vedrørende disse udsendelser realitetsbehandles.
Pressenævnet finder imidlertid, at Sven Fenger hverken indirekte eller direkte er nævnt i udsendelsen af 22. november 2006. Klager har derfor ikke en sådan retlig interesse i denne udsendelse, at der er grundlag for at behandle denne del af klagen, hvorfor denne afvises.

Pressenævnet bemærker, at der ikke foreligger en fuldmagt, for så vidt angår det polske firma, ESL Lesne Produkty, hvorfor Sven Fen-ger ikke kan indgive klage på firmaets vegne vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt firmaet har begået dokumentfalsk. Denne del af klagen afvises derfor.

Vedrørende sagens realitet udtaler Pressenævnet, at spørgsmålet om, hvorvidt straffeloven er overtrådt, henhører under domstolene, og Nævnet kan ikke tage stilling hertil.
Parterne har afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt den polske virksomhed reelt eksisterer. På grund af de begrænsede mulig-heder for at føre bevis for Pressenævnet, kan Nævnet ikke tage stilling til hvilken forklaring, der er den rigtige. Nævnet har endvidere ikke mu-lighed for at tage stilling til, om de polske arbejdere mente 15 eller 50 euros, og hvorvidt de ?aldrig [har] set en cent?.

Et medie skal udvise kritik over for nyhedskilderne, i særdeles-hed når disses udsagn kan være farvet af personlig interesse eller ska-devoldende hensigt, jf. Vejledende regler for god presseskik, punkt A.2. Pressenævnet har ikke grundlag for at antage, at der ikke er udvist en sådan kildekritik, at god presseskik er tilsidesat.
Pressenævnet finder, at TV 2/Nord ikke har tilsidesat god pres-seskik ved at bruge klippet med Sven Fenger gennem udsendelsesræk-ken. Nævnet har her lagt vægt på, at optagelserne er bragt i udsendelser vedrørende samme emne og med samme vinkling som den oprindelige udsendelse.
Pressenævnet finder videre, at TV 2/Nord i overensstemmelse med redaktørens ret til at redigere mediet er berettiget til at beslutte, om mediet vil spørge til en polsk skovarbejders nettoløn.
Det fremgår af de Vejledende regler for god presseskik, at det er massemediernes opgave at bringe korrekt og hurtig information. Så langt det er muligt, bør det kontrolleres, om de oplysninger, der gives, er korrekte, jf. punkt A.1.
Pressenævnet finder, at det ikke kan udelukkes, at der var 12 arbejdere i skovområdet modsat de ?angiveligt 40 skovarbejdere?, der blev nævnt i udsendelsen af 13. november 2006. Nævnet finder imidler-tid, at forholdet ikke i sig er tilstrækkelig til at udtale kritik. Oplysnin-gen om, at arbejdet den 17. november 2006 stoppes, er en korrekt op-lysning, og det fremgår af udsendelsen, at arbejdet stoppes på grund af Arbejdstilsynets udstedelse af et straksforbud vedrørende adgangsvejen til arbejdsstedet. Nævnet udtaler derfor ikke kritik heraf.
Pressenævnet finder videre, at oplysninger om, at ESL Lesne Produkty angiveligt ikke eksisterer, er forsøgt kontrolleret, idet TV 2/Nord opsøgte firmaet på den adresse, klager selv havde oplyst, og Nævnet udtaler ikke kritik af det bragte.
Det skal efter de Vejledende regler, for god presseskik, punkt A.5 gøres klart, hvad der er faktiske oplysninger, og hvad der er kommenta-rer. Pressenævnet finder, at navnlig udsagnene; ?3F mener, at der er tale om illegal arbejdskraft, og kalder forholdene umenneskelige?, ?skruppelløs mellemhandler?, ?de polske piger er utilfredse med forhol-dene?, ?useriøs og en plattenslager?, ?Det lugter langt væk af, at det er Sven Fenger, der er bagmanden?, ?erkendt, at arbejdet var ulovligt?, ?Der er tilsyneladende adskillige ministerier, der har svigtet?, ?3F me-ner, at han [Sven Fenger] overtræder gældende regler? og ?jeg [Allan Busk] tror, de [huslejeindtægterne] ligger i ? Fengers lommer de penge? samt oplysninger om, at Sven Fenger bør sigtes for bedrageri, og at ?det er undergravende, at der bliver snydt med skat og moms?, klart frem-står som vurderinger fra henholdsvis fagforbundet 3F, TV 2/Nord, de polske arbejdere, nåletræsavler Bodil Jensen, Finn Børge Jensen fra 3F, folketingsmedlem Bjarne Lausten samt Allan Busk fra 3F. Nævnet udta-ler ikke sin kritik heraf.
Parterne har afgivet modstridende forklaringer om, hvorvidt Sven Fenger har fået mulighed for at imødegå angrebene, og Pressenævnet kan på grund af de bevismæssige begrænsninger ikke tage stilling til, om Sven Fengers synspunkter er medtaget i tilstrækkeligt omfang.
Pressenævnet finder, at udsagnet ?Ifølge TV 2/Nords oplysninger bliver Sven Fenger lige nu undersøgt af både skattevæsenet og politiet? burde have været fulgt op med et referat af udfaldet af undersøgelserne af Sven Fenger. Da dette ikke er sket, udtaler Nævnet sin kritik.

I medfør af medieansvarsloven § 49 pålægger Pressenævnet her-efter den ansvarshavende redaktør af TV 2/Nord at offentliggøre følgen-de:

?Kendelse fra Pressenævnet:
TV 2/Nord bragte i perioden november-december 2006 en række nyhedsindslag i ?Pyntegrønt-sagen? vedrørende polske skovarbejdere i de nordjyske skove. I den forbindelse fremgik udsagnet ?Ifølge TV 2/Nords oplysninger bliver [en skovrider] lige nu undersøgt af både skat-tevæsenet og politiet?. Skovrideren har klaget til Pressenævnet, idet han mener, at god presseskik er tilsidesat.
Pressenævnets afgørelse og begrundelse:
?
Pressenævnet finder, at udsagnet ?Ifølge TV 2/Nords oplysninger bliver Sven Fenger lige nu undersøgt af både skattevæsenet og politiet? burde have været fulgt op med et referat af udfaldet af undersøgelserne af Sven Fenger. Da dette ikke er sket, udtaler Nævnet sin kritik.

København, den 26. marts 2007
Axel Kierkegaard, Finn Rowold, Lene Sarup og Marianne Druedahl.?
–-oo0oo–-
Udskriftens rigtighed bekræftes.
København, den 27. marts 2007

Dorte Hansen

Har du et godt tip?