Prins Joachim åbner fiskerimesse

Foto: Kim Christiansen

Danfish messen hører til blandt de største i Nordeuropa. Man vurderer at der genereres aftaler til en værdi af 130 millioner kroner på messen.

DanFish International som messen hedder, arrangeres i samarbejde med Dansk Eksportforening, og det er 22. gang, den finder sted. Det forventes, at her igen i år vil blive indgået ordrer for noget nær 130 mio. kr. 

Samtidig knopskyder DanFish denne gang som noget helt nyt, med en selvstændig messe for akvakultursektoren med navnet DanAqua.

Messerne forløber samtidigt, hvilket også er planen for fremtiden, hvor de to sektorer med stor sandsynlighed vil være tæt forbundne. Det var en begejstret Prins Joachim, som åbnede messen.

- Fiskeri er et vigtigt erhverv for Danmark og i de næste par dage er Aalborg centrum for det, siger Prins Joachim til TV2/Nord.