Pris til eksportkomét i Aalborg

Aalborg Engineering er en af fem danske virksomheder, som tirsdag modtager Kong Frederik den Niendes hæderspris for fortjenstfuld indsats for dansk eksport.  

Prisen er netop blevet overrakt Aalborg Engineering af Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen på Fredensborg Slot.

Aalborg Engineering får hædersprisen for bl.a. at kunne forvandle et spildprodukt om til el.

Aalborg-virksomheden har iøvrigt fået en rekordstor eksportordre på 200 mio. kr. i hus.

 - Det er utrolig glædeligt, vi har fået denne rekordordre på 200 mio kr. i hus. Ordren, der er den største i virksomhedens 10-årige levetid, vil medvirke til at skabe endnu større vækst, siger adm. direktør Peter Overgaard, Aalborg Engineering i en pressemeddelelse til TV2/NORD.


Seneste nyt

fra Nordjylland