Pris til nordjysk forsker

 Pris til nordjysk forsker

31-årig forsker i hørelse belønnes med 250.000 kr.

En forsker i hørelse får Spar Nord Fondens Forskningspris 2007 Forskningsprisen på 250.000 kroner. Det er den 31-årige adjunkt på Aalborg Universitet, Karen Reuter.

Hun belønnes for sin forskning i de lyde som øret selv producerer og som kan fortælle noget om høreevnen. Den 31-årige adjunkts forskningsprojekt beskrives som et udsævanlig selvstændig og vidtrækkende forskningsarbejde.

På sigt regner man med at den metode Karen Reuter har benyttet kan bedre forståelsen af hvordan det indre øre virker og give bedre hjælp til hørehæmmede. Det skriver Nordjyske.dk.

Prisen overrækkes ved Aalborg Universitets doktorpromoveringsfest 30. oktober i Europahallen.


Seneste nyt

fra Nordjylland