Prisen samme som sidste år

Salgspriserne på villaer i Region Nordjylland faldt med godt 1 1/2 pct. i august måned, men er stadig på niveau med prisen fra sidste år.

Det fremgår af helt nye tal fra Boligsidens Markedsindeks. Prisen på villaer i Region Nordjylland faldt lidt i løbet af august. Faldet endte på 1,5 pct., og det betyder, at salgspriserne er på niveau med september i fjor.

- Priserne har svinget lidt i nogle måneder i Nordjylland. Det kan være drevet af enkelte handler, der byder på særlige omstændigheder rent prismæssigt, siger Birgit Daetz, kommunikationsdirektør hos boligsiden.dk

Den gennemsnitlige kvadratmeterpris i Nordjylland ligger nu på knap 8.300 kroner - den laveste i de fem regioner.

Salgstiden for villaer og rækkehuse steg i august måned og er i dag 2 pct. længere end for ét år siden, og det tager i dag i gennemsnit 225 dage at sælge huset.


Seneste nyt

fra Nordjylland