Problematisk hvis taget trænger til tang

På Læsø kan en kroejer ikke få nyt tangtag. Den slags er der ingen der laver i dag

Tangtage er en truet tagart, som Læsø og hele verden nu er ved at miste.

Kroejeren i Byrum har nemlig været nødt til at opgive at finde en fagmand, der har forstand på at følge op på øens gamle tradition med at lægge tag af tang i stedet for af strå.

- Det er det eneste sted i verden, man har brugt tang på taget. Det er unikt. Dén kulturarv er ved at forsvinde, siger inspektøren for Læsø Museum, Kirsten Gedsted til DR Nordjylland.

Det er 30 år siden, at der sidst blev lagt et tag af tang på Læsø, og der er næsten ingen eksperter i det tilbage. I 1800-tallet var der tangtage på næsten alle øens huse. Nu er der kun 19 af dem tilbage.
/ritzau/

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord