Professor: Voldsomme mængder af nedbør er et stort problem

Stigende nedbør og det faktum at grundvandet er steget, er et overset klimaproblem i Danmark, mener professor.

Flere dele af Danmark er ved at drukne i store mængder vand. Og det er et af de mest overset klimaproblemer i Danmark. Det mener Jørgen E. Olesen, der er professor ved institut for agroøkologi - klima og vand på Aarhus Universitet.

- Vi ser, at nedbørsmængderne stiger og stiger, og det forventer vi, det bliver det ved med – og det vand skal væk, og mange steder skal det væk via grundvand og vandløb. Problemet er bare, at det er der så slet ikke plads til at få  væk, forklarer Jørgen Olesen.

Han mener, situationen er alvorlig, og særligt er det kritisk for mange landmænd, mener Jørgen E. Olesen og tilføjer:

- Det gør det umuligt at få høstet og sået nye afgrøder. Det er alvorligt for landmændenes økonomi – og vi bliver nødt til at højde for det med at planlægge os ud af det.

En del af løsningen kunne være at lade ådalene komme tilbage til en situation, hvor de kan opmagasinere noget af det her vand, og andre steder skal der måske graves nye kanaler.

- Men det er langt fra alle steder, det løser noget som helst, fastslår Jørgen E. Olesen, som tilføjer, at landmændene i virkeligheden måske skal til at vande noget mere, når grundvandsstanden øges.

- Det lyder måske underligt, men der er to måder, man kan gøre det på. Den ene er den, at vandet strømmer ud i vandløbene, og den anden er, at man fjerner noget vand med vanding. Hidtil har vi haft begrænsninger på for landmændene må bruge – fremover burde vi måske tilskønne dem at vande noget mere, siger professoren.

 

Han opfordrer kraftigt politikere såvel nationalt som regionalt og lokalt, at der laves en planlægning for fremtiden og får afklaret det store spørgsmål;  hvad skal vi gøre med det ekstra vand, der kommer ?

- Hvis vi ikke får lavet planlægning, så vil situationen bare blive værre og værre ikke mindst for landmændene, som så virkelighed vil have noget at brokke sig over, siger Jørgen E. Olesen.

Den umiddelbare - og måske eneste løsning på vandproblemet ifølge professoren - er, alt at undgå klimaforandringer.

Her kan du se, hvor meget vand din kommune fik i 2017.


Seneste nyt

fra Nordjylland