P.S. Krøyer-maleri er solgt for 4,3 millioner

Auktionshuset Bruun Rasmussen har netop solgt et maleri af P.S. Krøyer for 4,3 millioner kroner.

Maleriet under navnet 'St. Hansblus på Skagens Strand' var blevet vurderet til en værdi af 3 til 4 millioner kroner. Nu er det netop blevet solgt for 4,3 millioner kroner hos auktionshuset Bruun Rasmussen. 

Det gamle Skagensmaleri er fra 1903 og malet med oliemaling på lærred. Det er en forgænger til flere af P.S. Krøyers berømte malerier, og det endelige maleri fra 1906. 

Maleriet viser en situation, hvor P.S. Krøyer havde samlet sine venner omkring et bål på Skagens strand for at male netop det endelige maleri på midsommeraftenen. 


Seneste nyt

fra Nordjylland