Psykiatri-ledelse: Det er tragisk

Psykiatriledelsen i Region Nordjylland er straks gået i gang med grundig undersøgelse, efter 27-årig psykisk syg mor slår sin datter ihjel.

Det er en tragisk sag, der påvirker os alle, også os i psykiatrien.

Det fastslår vicedirektør Jan Mainz i Region Nordjylland. Han udgør en del af ledelsen i den nordjyske psykiatri, der efter den tragiske hændelse onsdag aften i Bindslev nu er gået i gang med at undersøge sagen nærmere.

- Når der sker så alvorlig en hændelse,  så iværksætter vi med et samme en grundig undersøgelse for at se om det forløb, som pågældende har været igennem, er tilfredsstillende, og hvis der er nogle ting, der ikke har fungeret i vores system, så laver vi det om, fastslår Jan Mainz.

Ifølge vicedirektøren så er regionen klar til at forbedre det, der måtte skulle forbedres.

- Vi er kun interesseret i det bedste patientforløb og den bedste psykiatri, tilføjer Jan Mainz.

Der kommer dog til at gå nogen tid, idet psykiatrien nu først skal gennemgå patientjournalen, lige der skal tages kontakt til dem, der har været involveret i den konkrete sag.


Seneste nyt

fra Nordjylland