Psykiatrisk ambulatorium i Frederikshavn overlever

Skizofrene Mike Ilm Krüger er en af mange unge sindslidende i Frederikshavn, der frygtede for sin fremtid, hvis han ikke længere kunne blive behandlet på det lokale ambulatorium. Foto: Torben Lykke Larsen

Politikerne i Region Nordjylland har droppet planerne om at nedlægge det psykiatriske ambulatorium i Frederikshavn.

Det psykiatriske ambulatorium i Frederikshavn bliver ikke nedlagt. Politikerne i Region Nordjylland har torsdag besluttet at bevare ambulatoriet, som ellers var foreslået nedlagt i "Psykiatriplanen 2015-2020".

- Vi er så glade på vegne af alle de brugere i Frederikshavn Kommune som er tilknyttet det lokale psykiatriske ambulatorium på Skelvej i Frederikshavn, lyder det fra Sind Frederikshavn i en pressemeddelelse.

Foreningen har i den seneste tid kæmpet for at få politikerne til at ændre holdning. En Facebook-gruppe til fordel for at bevare ambulatoriet fik på få dage over 1300 medlemmer, og politikerne valgte altså i sidste ende at ombestemme sig.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord