Psykiatriske patienter får hurtigere diagnose

Nordjyske patienter med psykisk sygdom kan fra 1. september se frem til at få stillet en diagnose hurtigere.

Det er godt nyt til patienter med psykisk sygdom. Fra 1. september har psykiatriske patienter ret til at få stillet en diagnose inden for 60 dage, når Psykiatrien indfører en hurtigere udredning.

- Det hilser vi meget velkomment, og vi har forberedt os grundigt på fra start at kunne leve op til udredningsretten, siger Morten Kjølbye, cheflæge i Psykiatrien i Region Nordjylland i en pressemeddelelse.

Stigende henvisningstal betyder, at der er pres på Psykiatrien i Nordjylland, som dog er opsatte på, at kunne overholde tidsfristen på 60 dage. Derfor er der lavet en aftale med privathospitalet Hejmdal om et samarbejde.

- Hejmdal rykker ind i lokaler på psykiatrisk sygehus i Aalborg, og herved sikrer vi, at patienter, der henvises til os, ikke behøver at rejse ud af landsdelen for at få blive udredt, siger Morten Kjølbye.

Fra 1. september 2015 vil patienter med psykisk sygdom få stillet en diagnose endnu hurtigere. Her ændres udredningsretten til 30 dage.


Seneste nyt

fra Nordjylland