Quiz skal lokke vælgere til

Foto: Screendump fra www.danmarksdysten.dk

Danskerne engagerer sig for lidt i regionsvalget. Det vil regionerne nu forsøge at lave om på ved hjælp af en quiz.

Deltagelsen ved regionsvalget i 2009 var markant lavere end ved Folketingsvalgene. Kun 65,7 procent af vælgerne satte kryds til regionsvalget i 2009 mod 87,7 procent til Folketingsvalget i 2011

Et nyt spil - Danmarksdysten - skal få danskernes øjne op for det regionale demokrati. Ved at dyste mod sig selv eller sine venner kan man teste sin viden om regionerne og se, hvilken region, der ved mest.

- Vi vil gerne have flere til at stemme og tage del i det regionale demokrati samtidig med, at vi gerne vil fortælle om Region Nordjyllands mange opgaver. Med quizzen skal det være nemt og underholdende at blive klogere på regionerne, siger kommunikationschef Erik Hagen Jørgensen fra Region Nordjylland.

Spillet kan spilles både på www.danmarksdysten.dk og downloades som app i App Store og i Google Play. Det findes også på regionernes valgsite www.rv13.dk

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord