Quynh får lov at blive foreløbig syv måneder mere i Danmark

Amerikanske Quynh Doan, som bor sammen med sin mand og to sønner i Vodskov, får lov at blive i Danmark, mens klagen i hendes udvisningssag behandles.

- Vi har ikke åbnet champagneflaskerne, men vi er lettede og glade.

Sådan lyder det fra nordjyske Uffe Hellsten, efter han og hustruen, amerikanske Quynh Doan netop har fået besked om, at hustruen alligevel ikke skal være ude af Danmark den 10. juni.

Det var ellers meldingen fra Udlændingestyrelsen, der mener, at Quynh Doan ikke opfylder kravene til at kunne bo i landet. En afgørelse, som det dansk-amerikanske par har klaget til Udlændingenævnet over.

Beskeden lyder nu, at hun må blive i Danmark i den tid, det tager at behandle parrets klage over Udlændingestyrelsens afgørelse.

- Vi har fået at vide, at det vil kunne tage syv måneder, siger Uffe Hellsten, som tilføjer, at det giver lidt ro i familien.

En dansk-amerikansk familie i Nordjylland er den første familie, der bliver ramt af de nye strammere regler for udlandsdanskere, der ønsker at vende tilbage til Danmark med familien.

Uffe Hellsten og Quynh Doan er den første udenlandsk-danske familie, der er blevet ramt af nye strammere regler for udlandsdanskere, der ønsker at vende tilbage til Danmark med familien. Familien er ramt, fordi 26-års-reglen er afskaffet efter en dom fra den europæiske menneskeretsdomstol. Reglen betød, at danske statsborgere over 26 år, som ikke har været på offentlig forsørgelse i tre år, og som kan stille økonomisk sikkerhed for deres ægtefælle, kunne blive familiesammenført med en udenlandsk ægtefælle. 

 

Efter en sag om en hjemvendt, nordjysk udlandsdansker, der har fået afslag på familiesammenføring med sin amerikanske kone, vil Radikale Venstre nu fjerne tilknytningskravet.

Efter reglens afskaffelse ser man nu på parrets samlede tilknytning til Danmark, og efter 20 år i USA, er det vurderet, at Uffe Hellsten ikke har tilstrækkelig stor tilknytning til sit hjemland til, at han må bo her sammen med sin kone.

Afslaget har ramt familen, der har bosat sig i Vodskov, hårdt og ganske uventet. Det er således flere måneder siden, at Quynh Doans amerikanske familie har bestilt billet til Danmark. De skal om godt en måneds tid besøge familien i Vodskov og holde sommerferie i Danmark.

- Det er jo rigtigt dejligt, at det nu betyder, at Quynh faktisk også er her, siger Uffe Hellsten og tilføjer:

- Hendes søster og bror og deres børn vil jo gerne se vores nye hjem her, og ja, hvis ikke Quynh havde fået lov at blive, mens klagen bliver behandlet, ja, så ville hun jo skulle være rejst ti dage før, familien kommer. Så ja, vi er optimistiske og håber,  de næste syv måneder giver tid til, at reglerne bliver lavet om, så vi kan få lov for bestandigt at være her i landet samlet som familie.

Tal fra Udlændingestyrelsen viser, at der i 2016 blev givet 60 afslag på familiesammenføring som følge at tilknytningskravet.

 

Efter at have boet i Danmark det seneste år, er en familie fra Vodskov som de første nogensinde blevet ramt af nye regler om familiesammenføring. Selvom hendes mand og børn er danske statsborgere, skal Quynh Doan den 10. juni rejse tilbage til USA.   Hun er marketingsdirektør, han er forsker og astrofysiker. De har råd til at bo i Danmark uden nogen former for forsørgelse. Men på grund af manglende tilknytning til Danmark, kan den drøm ikke blive til virkelighed.

Seneste nyt

fra Nordjylland