Rådmand som praktikant i nordjysk "ghetto"

Boligforening i Aalborg Øst inviterer Thomas Kastrup-Larsen i praktik, fordi området igen er kommet på "ghetto-listen".

Torsdag får rådmand Thomas Kastrup-Larsen en lidt anderledes eftermiddag. Han skal nemlig i praktik i Boligforeningen Vanggårdens afd. 8.

Boligafdelingen har 740 boliger beliggende på Aggersundvej, Feggsundvej og Sebbersundvej, og området er for nyligt endnu engang havnet på regeringens ghettoliste.

Med praktikken håber boligforeningen at kunne vise rådmanden, at boligafdeling er velfungerende, har gode boliger, fine grønne områder, et mangfoldigt socialt liv med aktive frivillige og tilfredse beboere.


Seneste nyt

fra Nordjylland