Rådyr skyld i ulykke

To personbiler stødte fredag morgen frontalt sammen, da den ene bilist ville undvige et rådyr, der pludselig løb ud på kørebanen.

Ulykken skete på Skivevej ud for nummer 84 på vej mellem motorvejen og ind til Hobro by.

De to bilister blev ifølge politiets oplysninger såkaldt teknisk fastklemt i forbindelse med det frontale sammenstød, det vil sige, at de kan have fået bla. ryg- og nakkeskader.

Der skete desuden en del materiel skade i forbindelse med det voldsomme sammenstød, hvor den ene bilist blev overrasket af, at der pludselig sprang et rådyr ud på vejen.


Seneste nyt

fra Nordjylland