Rækkehusbrand i Pandrup

Sent lørdag aften udbrændte et rækkehus totalt i Pandrup. Ingen mennesker kom til skade.

Ved 23.30 tiden lørdag aften blev brandvæsnet tilkaldt til en brand i et rækkehus på Blokhusvej i Pandrup.

Brandfolkene forsøgte at begrænse ilden, så den ikke spredte sig til nabohusene, men det pågældende hus nedbrændte totalt.

Brandårsagen var muligvis et glemt stearinlys. Ingen mennesker kom til skade ved branden.

Flere nyheder fra TV2 Nord