Rågejagten er sat ind

I mølleparken i Aalborg går en flok mænd rundt og kigger op i luften. De prøver at få øje på noget sort i alt det grønne.

I Mølleparken i Aalborg bor Danmarks største rågekoloni. Den vokser sig større og større, hvis ikke kommunen tager fat. Derfor er der en flok jægere i færd med at skyde rågeunger.

Klaus Godiksen er skytte ansat af Aalborg Kommune til at styre flokken af jægere, der skyder de larmende fugle.

- Dem, der bor her, bliver generet af larmen og ekskrementerne, siger han.

Jagten på råger er som udgangspunkt ulovlig, da de er spurvefugle og derfor fredet. Men i en måned om året må man skyde ungerne for at holde bestanden nede.

Klaus Godiksen regner med, at de skyder i nærheden af 2000 unger i løbet af måneden.


Seneste nyt

fra Nordjylland