Politiet og bomberydderne fra Skive (EOD) har fredag morgen fjernet en panserværnsraket fra en sø i Østre Anlæg i Aalborg.
En borger henvendte sig til politiet torsdag aften, fordi han havde fået øje på raketten, der er dukket op fordi vandstanden i søen er meget lav.
Raketten har formentligt ligget i vandet siden anden verdenskrig og er ikke detoneret, oplyser vicepolitikommissær Jes Nielsen til tv2nord.dk.
Raketten vil nu blive kørt til sprængning.