Rakkeby giver ikke op

Foto: Bruno Stagsted

I den lille landsby er nedrivningsmaskiner ved at smadre byens over 50 års gamle skole, men det får ikke borgerne til at frygte fremtiden.

Det var den lille bys mest livgivende samlingspunkt, men den gamle skole i Rakkeby ligner nu mest noget, der er blevet ramt af en bombe.

- Det er selvfølgelig sørgeligt, at det den nu helt forsvinder, fortæller borger Jan Glenstrup, som har boet i byen i 28 år.

Som så mange andre landsbysamfund har de også her kunnet se butikker og institutioner i byen forsvinde de seneste par år. Ministeriet for by, bolig og landdistrikter for nylig fået udarbejdet en rapport, der fortæller, at der er landsbyer, som det ikke kan betale sig at holde i live, men så galt går det ikke for Rakkeby, lyder det fra de lokale.

- Vi har et godt sammenhold, og folk støtter op om hinanden. Så selv om skolen ikke er her længere, er vi her endnu, siger Jan Glenstrup.

Over halvdelen af byens indbyggere er medlem af borgerforeningen og den lokale spejderklub har omkring 70 medlemmer.

Flere nyheder fra TV2 Nord