Rally-comeback til Morten Karl

DM i rally her i weekenden byder på et comeback fra Svenstrup. Eksdanmarksmesteren Morten Karl har holdt lang pause fra rally. Nu vil han ud og lufte sin nye hjemmekomponerede bil.

I fire år har han holdt sig væk. Nu skal der igen gang i sutterne. 

- Det er ligesom at tage stoffer. Når man først har prøvet det, kan man ikke undvære det, siger Morten Karl til TV2/Nord.

Morten Karl var med i eliten af rallysporten og kørte danmarksmesterskabet hjem tre gange. Senest i 2007. 

Siden har han været væk helt fra sporten. Mest fordi der ikke var sponsorer og dermed penge til det. 

I to år har han bygget på sin egen BMW M3 Compact, som han så skal prøvekøre i weekendens 5. afdeling af DM i Bjerringbro.

- Det er andensidste afdeling, så jeg har ikke nogen chance for at nå noget i år, men planen er at de sidste to løb skal bruges til at teste bilen, Siger Karl.

Han slår da også fast at det indtil videre er en hobby.

Har du et godt tip?