Rambuktyveri i Løgstør

Foto: TV2/Nord (Arkivfoto)

Tøjbutikken Baroc blev natten til mandag udsat for et rambuktyveri. Nordjyllands Politi søger vidner.

Kort før klokken tre natten til mandag begik rambuktyve indbrud mod tøjforretningen Baroc på Østerbrogade i Løgstør. Det oplyser vagtchef ved Nordjyllands Politi Henrik Hyldig.

Tyvene kørte en sort Audi A4 eller A6 Stationcar ind gennem butikkens vinduer, hvorefter de kunne trække et gitter ud, så der var fri adgang til varerne i butikken.

Ejeren af butikken var hurtigt fremme på stedet, men det er endnu uvist, hvor meget tøj rambuktyvene er sluppet af sted med.

Der er set to mænd køre fra stedet.

Nordjyllands Politi leder nu efter den sorte Audi, der med al sandsynlighed har fået skrammer ved tyveriet. Oplysninger i sagen kan gives på telefonnummer 114.

Har du et godt tip?