Randi vandt billetter med Club Nord

Randi Kjærgaard Krøgholt vandt billetter til åbningen af Vendsyssel Teater søndag. Her er hun i selskab med TV2Nords Mogens Jørgensen og Lars Sennels, der er direktør på Vendsyssel Teater.

Randi Kjærsgaard Krøgholt fra Hjørring er den heldige vinder af en vaskeægte VIP-oplevelse for hele familien.

Søndag bliver en ret speciel dag for Randi Kjærsgaard Krøgholt fra Hjørring, for da skal hun indløse sin præmie i den konkurrence, som Club Nord tidligere på året afholdt.

Præmien er fem billetter til det nye teaterhus i Hjørring. Teatret indvies søndag med stor festivitas. Randi skal på en eksklusiv rundvisning på teatret, med i præmien er frokost for hele familien i teatercafeen og fribilletter til alle arrangementer på dagen frem til klokken 17.

Og for Randi er teatret noget ganske særligt, for hun er nemlig selv ivrig amatørskuespiller og spiller selv revy i Hirtshals.

Club Nords konkurrence gik ud på, at man skulle svare rigtigt på, hvad TV2 Nords egen kanal hedder.

Og er det gået nogens næse forbi, så hedder den Salto.

 

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord