Ranum Efterskole udvider

Foto: Thomas Gaardsmann

Danmarks tredjestørste efterskole udvider til sommer. En ny elevfløj bliver indviet, og 40 ekstra elever kan flytte ind.

Ranum Efterskole udvider til sommer sin internationale linje, så den ikke længere kun tilbyder det, der svarer til 1.G på et gymnasium. Fremover vil tilbuddet til internationale elever svare til en hel tre-årig gymnasieuddannelse.

Ranum Efterskole College kaldes den internationale linje, og eleverne, som undervises på engelsk, er en fuldt integreret del af efterskolen.

Forstander Olav Storm Johannsen glæder sig over, at det lykkes skolen at komme med et nyt tilbud til både danske og udenlandske elever med ambitioner om at læse videre i udlandet. Og samtidg kan han glæde sig over, at skolen går fra at huse 300 elever til 340 elever, når næste skoleår starter.

Flere nyheder fra TV2 Nord