Rapshøst slår fejl

01:24

Foto: Iben Yvonne Hedemann

1 af 2

Der er længere mellem de gule rapsmarker i år end tidligere. Store mængder af skadedyr har ødelagt mange af de nordjyske rapsmarker i en sådan grad, at de nu må sås om.

Synderen er den lille, sorte glimmerbøsse-bille, som har brugt det varme forår til at formere sig kraftig.

- Glimmerbøsserne æder rapsknopperne, mens de er rigtig små, og så får vi nogle planter som dem på marken her, hvor der overhoved ikke er anledning til frø. Og det betyder, at udbyttet nærmer sig meget stærkt nul, siger plantekonsulent Poul Olesen fra LandboNord til TV2/NORD.
 
Med de sprøjtemidler, landmændene har til rådighed i dag, er de magtesløse over for de små biller.

-Det er helt anderledes midler, som dem vi havde for år tilbage, hvor de virkelig kunne rydde op i en mark. Med de midler, vi har i dag, kan vi passivisere dem og neutralisere dem, men ikke slå dem ihjel, siger plantekonsulent Poul Olesen fra LandboNord til TV2/NORD.
 
Mange nordjyske planteavlere må derfor i disse dage gå den tunge tur i marken sammen med plantekonsulenterne. Konklusionen et tit den samme som hos Henrik Hanghøj fra Dybvad. Marken skal sås om.
 
-Maskinstationen kommer i morgen tidlig med en brakpudser, som er en slags stor plæneklipper. Så pløjer vi jorden igen og sår den om, siger planteavler Henrik Hanghøj til TV2/NORD.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord