Rebild-far: Det er en konspiration

Foto: Nils Sloth

Den ældste datter M har i et brev beskrevet sin fars seksuelle misbrug. Det er skrevet med ført hånd, siger faren.

Den 56-årige far fra Rebild-sagen, som er i retten, nægter sig skyldig i alle anklager. Og anklagerne er endda en del af en konspiration imod ham. Ifølge ham har ekskonen, som er mor til børnene, og plejefamilien til den ældste datter M påvirket børnene til at sige de ting, de gør.

M skrev et brev til sin far under fængslingen, som blev læst op i retten. I brevet fortæller pigen, at hun er blevet seksuelt misbrugt af sin far og at hun derfor holdte op med at tage veninder med hjem. Fordi "hun godt vidste, hvad der ville ske med dem."

De to piger, som faren er tiltalt for at have misbrugt seksuelt, var den ældste datter M's veninder.

Hun skrev derudover, at faren har ødelagt hendes liv.

Den 56-årige far benægter de ting, der står i brevet.

- Det er skrevet med forceret hånd, sagde han i retten.

Anklageren spurgte derefter, hvem der havde ført hånden, hvortil han svarede ekskonen og plejefamilien.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord