Rebild Kommune sjusker med cpr-numre

På Rebild Kommunes hjemmeside ligger følsomme oplysninger frit tilgængelige.

På Rebild Kommunes hjemmeside er der et alvorligt problem med sikkerheden. Ved hjælp af siden søgefunktion kan alle og enhver finde cpr-numre på andre borgere. Det skriver Computerworld.dk.

Computerworld har talt med en fortørnet borger, der efter eget udsagn selv har taget kontakt med kommune for to år siden, uden det dog har haft nogen effekt.

TV2/Nord har selv fundet cpr-numre på flere borgere i kommunen. At oplysningerne ligger så frit tilgængelige er ifølge eksperter meget problematisk.

- Det er en klar overtrædelse af persondataloven, og det skal Datatilsynet skride ind overfor, siger sikkerhedsekspert Peter Kruse fra firmaet CSIS til Computerworld.dk

Datatilsynet siger nu, at det vil kontakte Rebild Kommune for at få udbedret problemet.


Seneste nyt

fra Nordjylland