Rebild kommune viser vejen: Mere bevægelse i undervisningen

Alt for få skoler lever op til skolereformens krav om 45 minutters aktivitet hver dag. Men i Rebild Kommune har de fundet en løsning.

Det kniber med at få bevægelse bragt ind i undervisningen på mange danske skoler. Men i Rebild kommune har de muligvis fundet løsningen. 

På Karensmindeskolen i Rebild kommune er det eleverne, der styrer bevægelsen i det daglige. Det har hittet hos eleverne, der synes, det er sjovere, når eleverne styrer bevægelserne og legene fremfor, når det er deres lærere. 

- Jeg synes, det er en rigtig sjov og anderledes måde at få bevægelse ind i undervisningen på, siger Kasper Sørensen, der går i 7.b. på Karensmindes Skole. 

I hver klasse på skolen har de tre bevægelsescoaches, der styrer det hele. De tre bevægelsescoaches har taget kurser i leg og bevægelse, og de er på den måde blevet kvalificeret til at guide de andre elever igennem aktivitetet og lege. 

Lærerne på skolen kan også mærke, at det gavner når eleverne styrer det hele selv. 

- De har noget begejstring i den her idræt, det er der ingen tvivl om, og de begejstrer hinanden i den her måde og have bevægelse på.  De bliver gladere. Vi har nogle mere motiverede elever når de kommer ind til undervisninger, fortæller Jesper Sommer, der er lærer og bevægelsesansvarlig på Karensminde Skole. 

Det er en undersøgelse fra Center for Ungdomsstudier, der viser at kun ni ud af ti skoler når reformens mål om 45 minutteres  bevægelse hver det. 

 


Seneste nyt

fra Nordjylland