Rebildsagen har ændret loven på børneområdet

Sammen med andre alvorlige sager igennem tiden har Rebildsagen været med til at ændre lovgivningen på børneområdet.

Rebildsagen, én af danmarkshistoriens mest opsigtsvækkende sager om seksuelt misbrug af børn og kommunale svigt, er nu formelt set afsluttet for de ni børn, der blev misbrugt. Samtidig har sagen været med til at ændre lovgivningen for børneområdet på kommunalplan.

- Rebildsagen har været en af de meget alvorlige sager, der sammen med andre sager har betydet en række ændringer i vores lovgivning omkring kommunernes ansvar, siger direktør hos Børns Vilkår, Rasmus Kjeldahl.

Torsdag blev der indgået et historisk forlig, hvor Rebild Kommune gik med til at betale ni unge mennesker 450.000 kroner hver, efter kommunens markante svigt i forbindelse med Rebildsagen. Erstatningen kommer seks år efter den dengang 56-årige mand blev dømt for omfattende seksuelt misbrug af sine syv egne børn og to andre børn.

Det enorme svigt fra kommunens side, har gjort, at der i dag er stører tilsyn ved kommunerne. Derudover har sagen bidraget til en ny lov, som snart træder i kraft, der vil fjerne forældelsesfrist i sager om misbrug.

Hør hele interviewet med Børns Vilkårs direktør, Rasmus Kjeldahl, herunder.

 

Seneste nyt

fra Nordjylland