Redningshelikopter fra Aalborg redder nødstedt kvinde i Skagerak

En kvinde faldt over bord i Skagerrak, men er nu blevet fundet af dansk helikopter. Kvinden flyves til Aalborg Universitetshospital.

En kvinde er blevet fløjet til Aalborg Universitetshospital, efter hun blev reddet op af vandet midt i Skagerak. Det skriver TV2.dk

Kvinden var ombord på krydstogtskibet MSC Meraviglia, der skulle sejle fra byen Flåm i det sydvestlige Norge til Kiel i Tyskland. Men omkring klokken 13 faldt kvinden over bord, og der måtte derfor sættes en redningsaktion i gang. 

Ifølge TV2.dk befandt skibet sig i Norsk territorium, men fordi responstiden fra de norske redningstjeneste var for lang, blev en dansk helikopter fra Aalborg sendt til stedet i Skagerak. 

Det oplyser den vagthavende ved Forsvarets Operationscenter til TV 2.

Ifølge norske NRK deltog flere skibe, der befandt sig i området, også i redningsaktionen.

Kvinden blev fundet og reddet op af vandet klokken 14.52 efter at have befundet sig i vandet i et længere stykke tid. Nu er kvinden altså fløjet til Aalborg Universitetshospital. 

Vagthavende officerer ved Forsvarets Operationscenter, major Claus Elberth, er ikke bekendt med kvindens nationalitet. 

Krydstogtskibet sejler under maltesisk flag. 


Seneste nyt

fra Nordjylland