Redningshelikopter i Aalborg truet

[size=2]Ifølge Dansk Folkeparti vil Forsvarskommandoen spare redningshelikopteren i Aalborg væk og erstatte den med en fælles jysk helikopter i Karup. Planerne møder kritik fra Dansk Folkeparti, men afvises af Forsvarskommandoen. [/size]

De mulige planer om at fjerne redningshelikopteren i Aalborg oprører folketingsmedlem Ib Poulsen fra Dansk Folkeparti.

- Ved kun at råde over to operative helikoptere, vil det blive umuligt at dække hele landet indenfor 30 minutter. Det betyder, at ventetiden for hjælp vil blive længere for nordjyderne, siger folketingsmedlem Ib Poulsen fra Dansk Folkeparti til TV2/NORD.

I forbindelse med forsvarsforliget sidste år nedsatte forligspartierne et udvalg, der skulle kigge på redningshelikopterberedskabet i Danmark. Ifølge TV2/NORDS oplysninger foreslår udvalget i deres rapport, at de to redningshelikoptere i Aalborg og Skrydstrup erstattes af en helikopter i Karup. Da forsvarets nyeste helikoptere er større og hurtigere, mener udvalget ikke at det vil skade beredskabet.

Både forsvarsministeriet og forsvarskommandoen afviser overfor TV2/NORD, at rapporten overhovedet er færdig.

- Undersøgelsen er endnu ikke færdiggjort, men kan forventes afsluttet i første halvdel 2012. Der foreligger således endnu ikke et beslutningsgrundlag for ændring af antallet af, eller placeringen af, forsvarets redningshelikoptere på beredskab, skriver Forsvarskommandoen til TV2/NORD.

Flyvevåbnet råder i dag over 14 EH101 helikoptere, hvoraf de 6 er reserveret til redningsopgaver.


Seneste nyt

fra Nordjylland