Redningskrans til risikobanker

Nationalbanken og banksektoren arbejder i døgndrift for at sikre, at ingen banker går konkurs på grund af pengemangel.

Midt i den aktuelle finanskrise kan danske bankkunder nu måske ånde lettede op og sove roligt om natten. Banksektoren og Nationalbanken mener, at situationen i finanssektoren nu er så alvorlig, at alle banker - også de dårligt drevne - skal reddes.

Finansrådets formand, Peter Schütze siger til Berlingske Business, at sektoren arbejder i døgndrift for at finde en model, der sikrer, at ingen banker går konkurs som følge af pengemangel.

Ifølge Finansrådets formand går det såkaldte Private Beredskab og Nationalbanken efter en model, som skal sikre, at illikvide banker, sparekasser og andelskasser kan afvikles og overtages uden konkurs. Men modellen, der skal være spiselig for alle parter, må ikke være konkurrenceforvridende, for så risikerer man at få en sag på halsen fra Bruxelles.

I forbindelse med Roskilde Bank-kollapset indskød Det Private Beredskab sammen med Nykredit 750 millioner kroner, mens Nationalbanken satte 3,75 milliarder kroner på spil. Om fordelingsnøglen bliver den samme i den fremtidige redningsplan vides endnu ikke, ligesom det er uklart, hvordan fordelingsnøglen mellem bankerne bliver.

Ifølge Peter Schütze er det sandsynligt, at bankerne kommer til at bidrage efter størrelse.

Det vides heller ikke, om der bliver tale om en uudtømmelig kasse, eller om der sættes en øvre grænse for, hvor mange midler, branchen vil sætte på spil. Også sikkerhed for at få pengene igen spiller en rolle i forhandlingerne.

Peter Løchte Jørgensen, professor i finansiering ved Handelshøjskolen i Århus, er kritisk overfor en plan om at redde alle banker.

- Det værste, der kan ske, er, at fornuften ikke får lov til at råde, fordi der udvikler sig en præcedens for, at alt bliver reddet, siger han til Berlingske Business.

Kræfter i banksektoren arbejder ifølge dagbladet Børsen på højtryk for, at også pensionsselskaber som ATP og LD - men også en række kommercielle selskaber - skal skyde penge i en pulje, som er øremærket sammenlægninger af mindre banker.

Kun såkaldte "sunde" banker, der er ramt af likviditetskrisen, får adgang til et milliardbeløb. Men hvordan de gode og de dårlige banker skal deles, er det ifølge professor i bankkriser ved handelshøjskolen CBS i København, Per H. Hansen, stort set umuligt at afgøre.

- Man vil ikke belønne risikovillig adfærd og erkender, at pengemarkedet ikke fungerer. Det er godt. Men i praksis bliver det svært at gennemføre, siger Per H. Hansen.

- Hvem der er god og dårlig flytter sig hele tiden. Det er en bakspejlsvurdering, som reelt kun kan foretages, når skaden er set, mener han.

Selv om der er tale om en åben invitation til pensionskasserne, lægges der massivt pres på sektoren for at bidrage til den finansielle stabilitet i Danmark.

Kun banker, der ønsker at slå sig sammen, får adgang til milliarderne. Sektoren er i samarbejde med Nationalbanken i gang med et historisk udskilningsløb. Nogle banker vil gå ned og andre lægges ifølge Børsen sammen i store klumper.

/ritzau/

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord