Redningsøvelse i iskold fjord

01:58

Militær og civile fra 14 nationer besøgte Aalborg og deltog i en fingeret udgave af Præstøulykken. Foto: Lisbet Christensen (arkiv)

1 af 2

Repræsentanter fra 14 lande var tirsdag med til en fingeret ulykke på Limfjorden.

Da efterskoleelever i februar 2011 kæntrede i deres båd på den iskolde Præstø Fjord var overlæge Benedict Kjærgaard fra Aalborg Sygehus sammen med Flyvevåbnets redningshelikoptere med til at redde de forulykkede.

Tirsdag var Flyvevåbnet og overlægen igen i samarbjede, da militær og civile fra 14 forskellige nationer var på besøg for at lære, hvordan den danske redningstjeneste fungerer. Der er primært tale om deltagere fra østlande, der ikke, som Danmark, har en helikopterredningstjeneste.
Det sker som en del af projektet SAR Visit Denmark, som foregår i flere etaper omkring Aalborg og som skal lære deltagerne at samarbejde om redningsaktioner.

Tirsdagens aktion på Limfjorden var en fingeret udgave af Præstøulykken, hvor en dukke blev reddet op fra det kolde vand ved hjælp af helikopter og båd.
Senere blev det Benedict Kjærgaards tur til at demonstrere, hvordan en særlig hjerte-lungemaskine, som også blev anvendt ved Præstøulykken, kan være med til at redde nedkølede ofre.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord