Regeringen vil afskaffe værnepligten

Foto: Ivan Johan Hansen

Regeringen vil mandag fremlægge et forslag om at afskaffe værnepligten. Det kan gå ud over kasernen i Nørresundby.

Regeringen fremlægger mandag et forslag om at afskaffe værnepligten. Det sker som en del af et samlet forsvarsudspil, hvor der sammenlagt skal spares 2,7 milliarder kroner. Det erfarer TV 2 Nyhederne.

Ifølge TV 2's politiske redaktør Henrik Qvortrup skal regeringen lidt over middag mødes med partierne bag forsvarsforliget i Forsvarsministeriet. Her vil regeringen præsentere dens forsvarsudspil, hvor der bl.a. er lagt op til en afskaffelse af værnepligten.

Regeringens forsvarsforlig kommer til at koste arbejdspladser og kasernelukninger.

I hæren kan man som værnepligtig blandt andre kaserner vælge kasernen i Nørresundby, men hvilke kaserner, der står for skud, vil ifølge Qvortrups oplysninger være op til forhandling.

Flere nyheder fra TV2 Nord