Regeringens millionbesparelse rammer skævt

 Regeringens millionbesparelse rammer skævt

61 millioner kroner eller cirka 5.000 kroner pr. ledig/sygemeldt. Så meget taber Aalborg Kommune over de næste 2 år, som følge af regeringsaftaler på beskæftigelsesområdet. Det fortæller kommunen i en pressemeddelelse.

Mens man i Aalborg taber penge - så får en kommune som Hørsholm eksempelvis godt 23 millioner eller 35.000 kroner ekstra pr. ledig/sygemeldt.
Beskæftigelsesrådmand Mai-Britt Iversen (soc.dem.), Aalborg Kommune, er forundret over, at man først gennemfører besparelser på aktivindsatsen over for ledige og sygemeldte på langt mere end en milliard kroner, hvilket i Aalborg Kommune vil medføre besparelser for 23 millioner kroner.
Dertil kommer der så en ekstraregning, som skyldes omfordeling mellem kommunerne, hvor kommuner med lav ledighed og begrænset beskæftigelsesindsats tjener stort på refusionsomlægningen.
- Jeg er dybt rystet over, hvordan man i den grad rammer kommuner med mange ledige, og kommuner som har gjort en ekstra indsats for de ledige, mens der samtidig er kommuner, som i den grad belønnes. Det er en omvendt Robin Hood-løsning, udtaler Mai-Britt Iversen.


Seneste nyt

fra Nordjylland