Region Nordjylland øger det akutte beredskab til DGI Landsstævne

De mange tusinde idrætsudøvere og gymnaster, der i disse dage gæster Aalborg er i trygge hænder, hvis skaden skulle ske.

Mere end 25.000, der dyrker al verdens sportsgrene, er i disse dage samlet i Aalborg. Og den form for aktive typer har det engang i mellem med at komme til skade. Det har Region Nordjylland valgt at reagere på. 

De har valgt at øge det akutte beredskab i flere dele af deres organisation. Så hvis skaden skulle ske, så kan der hurtigt reageres på det. 

Blandt andet har Regionsklinikken på Stengade udvidet åbningstiden fra klokken 11-23 onsdag - lørdag. Derudover er der ekstra bemanding hos vagtcentralen og på skadestuen.

Udover Region Nordjyllands egne tiltag, så har DGI Landsstævne også sin egen førstehjælporganisation.

 


Seneste nyt

fra Nordjylland