Regionen finder vikar for Birkelse-læge

Der er allerede fundet en vikar for lægen i Birkelse. Foto: Thomas Gaardsmand

Der er fundet en vikar for lægen i Birkelse. Det betyder, at de 1300 patienter allerede fra mandag får ny læge.  

Læge Jens Holst i Birkelse meddelte i dag regionen, at han stoppede med det samme. Regionen har i løbet af dagen fundet en vikar, der kan begynde allerede på mandag.

Det kom noget bag på regionen, at Jens Holst i dag meddelte, at han lukkede klinikken med det samme, og for en stund var det uvist, hvad der skulle ske med de 1300 patienter.

- Det gav hektisk aktivitet for at finde en løsning for de ca. 1300 patienter, der er i hans praksis, Det er heldigvis lykkedes, så vi er meget glade for, at der mandag igen er åbne døre i lægepraksissen i Birkelse. Vi har fundet en vikar, som kan starte med det samme. Patienterne møder et nyt ansigt, men de kommer ikke til at stå ugen læge, siger Henrik Sprøgel, afdelingschef for Primær Sundhed i Region Nordjylland.

Flere nyheder fra TV2 Nord