Regionsråds-kandidater: Nedlæg regionen

Luk regionen og fordel opgaverne mellem staten og kommunerne. Det er holdningen hos hver fjerde kandidat der stiller op til regionsrådet.

Hver fjerde kandidat til regionsrådet vil lukke det selvsamme råd, som de kæmper for at blive valgt ind i. Det viser en rundspørge foretaget af DR Analyse.

Argumentet er, at regionen er et fordyrende led, og at det årlige budget på 10 milliarder kroner kan bruges langt mere effektivt.

Der er dog også fortalere for Regionen: 56 procent af de adspurgte kandidater mener faktisk, at regionen skal overtage endnu flere opgaver fra staten.


Seneste nyt

fra Nordjylland