Regionsrådsmedlemmer: Nyt sygehus i Himmerland

Nu går to politikere fra hver sin side af Regionsrådet sammen i en ny alliance for at få et splinternyt sygehus til Himmerland

Henrik Ringbæk Madsen (Soc.dem.) og Marian Geller (Venstre) vil nu forsøge at overtale deres politiske kolleger om, at et nyt sygehus i Himmerland vil være den bedste løsning for alle borgere i Himmerland.

- Vi vil ikke være med til, at borgerne i Himmerland stilles ringere end i Vendsyssel, hvor man har et meget stort og stærkt sygehus i Hjørring med specialister, således at det er muligt at opretholde en akutmodtagelse. Borgerne i Himmerland skal også være trygge, siger de to politikere.

Begge er enige om, at det nye sygehus skal bygges hurtigt, og en placering i Haverslev ikke er den rigtige løsning.

- Merprisen for et nyt sygehus i forhold til at udbygge et eksisterende sygehus kan let tjene sig hjem på 10-15 år, idet der kan forudses en rationalisering af arbejdsgange, rengøring, spritnyt apparatur og øget produktivitet, siger Henrik Ringbæk Madsen (Soc.dem)

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord